Jeg skulle hente min spritnye Yamaha XT1200 Super Ténéré på en råkold februardag. Og ja, til formålet havde jeg tøse-agtigt spændt en trailer bag bilen, og sad derfor i læ og varme og nød turen.
Stille nynnede jeg det gamle hit: Video Killed the Radio Star…
For visse ting har det med at blive indhentet af nutiden. Ligesom Sort Guld, russisk gas og tobaksreklamer.
Og motorcyklen, som jeg netop havde købt, var i samme kategori: På vej ud af markedet.
Melodien kørte rundt i mit hovede, men nu bare med en anden tekst:
EURO 5 Killed the Super Ténéré…
Farvel til en kæmpe
For det er ganske vist: Yamaha’s største adventure-maskine udfases på grund af de gældende EURO 5 krav. Og det er nok ganske fair.
Udviklingen dikterer en retning som giver god mening, og selvfølgelig skal vores motorcykler følge den trend. Men trods det må man jo gerne hylde de gamle kæmper.
Jeg skrev under på slutsedlen med en skøn følelse af, at jeg købte en legende. En stor, ukompliceret og robust adventure-maskine, der kunne muliggøre både små og store eventyr. Sikkert, pålideligt og sjovt.
Nu har jeg så haft den i én sæson, og det blev til 10.000 km på tælleren. Og hvordan gik det så? Har Yamaha’en indfriet forventningerne, eller er der andre åbenlyse argumenter – ud over de miljømæssige – der taler for, at bamsen nu skal på pension?
Komfort og betjening
Det første jeg gjorde var at justere sædehøjden til højeste position. Dermed fandt mine 186 cm en super god siddeposition, og afstand til styret og fodhvilere føltes perfekt. So far so good.
Men sædets polstring var noget mere fast, end jeg var vant til. Gel-sædet på min Triumph Bonneville America havde været vanedannende komfortabelt til den bløde side, og i starten var jeg noget utilfreds.
En 4-dages tur til Norge overbeviste mig delvist om noget andet. Efter lidt tilvænning føltes sædet egentligt ret støttende og tilpas, men på de helt lange dagsrejser vil det måske stadig være en udfordring. Der er dog masser af plads til at flytte bagdelen rundt på selve sædet.
Og mens vi nu er bag ved styret: Motorens gangkultur kan ved visse omdrejningstal godt give lidt vibrationer i styret. Men heldigvis bliver det aldrig ubehageligt, og ved landevejs- og motorvejshastighed er der ingen problemer.
Instrumenteringen er lidt gammeldags i forhold til de TFT-skærme, som er blevet standard på nye motorcykler. Men på et let-læst LCD display får man serveret de vigtigste informationer, og det er fint til mit brug.
Betjeningsgreb og kontakter har ikke givet anledning til noget bøvl. Alting sidder hvor det skal, og betjenes nemt og logisk.
Beskyttelse mod vejr og vind er ganske imponerende. Efter jeg monterede en kombination af et højere Puig kåbeglas og en MRA spoiler, har jeg siddet i en lomme af vindstille komfort og helt uden turbulens.
Køreegenskaber
Ténéré. Ja, jeg ved udmærket, at navnet forpligter.
Jeg burde jo kunne berette om, hvordan maskinen opfører sig i ekstreme off-road situationer. Om hvor langt den skal presses, for at affjedringen giver op. Men nej.
Du kommer desværre også til at misse mine kommentarer om, hvordan den opfører sig på vanvittige bjergveje eller flat out på den tyske autobahn.
De 10.000 km er nemlig blevet ædt på ganske almindelig vis. Hyggeture i weekenden. Ferie i Norge. Daglig transport til og fra arbejde. Plus det løse.
Og DET har den gjort helt fantastisk.
Den føles slet ikke som en brumbasse, og til ganske almindelig brug får man alle fordele af en fortrinlig vægtfordeling. Manøvredygtigheden matcher lige mine behov, og det gælder også håndteringen ind og ud af garagen.
Performance og service
Jeg tog det selvfølgelig stille og roligt de første 1.000 km. Ingen sejtræk og ingen test af omdrejnings-begrænseren.
I løbet af ganske kort tid derefter fik jeg dog for alvor øjnene op for de muligheder, som det brølstærke 2-cylindrede power-house giver. Hurtige overhalinger, snoede bjergveje og langsomme grusveje klares i overlegen stil – og også med oppakning eller med en passager på bagsædet.
Benzin-økonomien er ganske acceptabel med 20.0 km/l ved blandet kørsel. Det giver mulighed for ca 400 km fri leg mellem hver tankning, og mon ikke det rækker til de fleste.
Både 1.000 km og 10.000 km service blev udført uden nogen anmærkninger fra hverken forhandleren eller mig. Så de første stempler er i servicebogen, og dermed er 5 års garantien også intakt.
Godmodig, tillidsfuld og potent
Nej, det er altså ikke en præmium-hingst, vi taler om.
Men Yamaha’en er allerede blevet et værdsat medlem i MC-stalden. Den gør alt, hvad jeg beder den om, og den gør det indtil videre overbevisende og stærkt.
Nu glæder jeg mig til for alvor at teste den under mere eksotiske himmelstrøg i løbet af de kommende år. Det bliver spændende at høre, om der undervejs mon ikke alligevel hviskes et par kritiske kommentarer under hjelmen.
Men indtil da, kan jeg jo passende nynne videre. Jeg tror dog, at jeg skifter til Elton John.
I’m still standing…
PS: Du kan nemt følge W Moto på Facebook. Tjek siden her