Ja, ja, ja. Sig det bare. Jeg kan tage det.
Kald mig bare sofarytter, tøsedreng eller det, der er værre. Og det kan gode være, at du synes, at jeg skulle have købt en touring-maskine i stedet for min seje Yamaha XT1200 Super Ténéré.
For sagen er, at jeg aldrig nogensinde har kørt én eneste meter på et udfordrende TET spor. Og jeg har heller ikke deltaget i noget kørekursus afholdt i en grusgrav.
Jeg har aldrig ’tabt’ min store adventure-maskine, fordi terrænet blev for hårdt. Og nej, jeg har aldrig nogensinde måtte give op og vende om på en gedesti i Andesbjergene, blot fordi jeg kørte på nogle latterlige mormor-dæk.
Næh – min standard MC-sæson på min fuldvoksne adventure-maskine omfatter nok ca. 10.000 km, og langt, langt de fleste af dem tilbagelægges på asfalt. Altså ganske almindelig sort, jævn, tør og våd asfalt.
Fra villavej til motorvej. Fra april til november.
Ok – jeg krydrer da gerne tilværelsen med et par ture på grusveje i ny og næ. Det er bare fedt, når det støver i spejlene, og lampen for traction control lystigt blinker i instrumentpanelet.
Og det var jo også på en grusvej, at jeg en gang mødte en flot og velplejet midaldrende kvinde, der opfordrede mig til endnu mere sjov i terrænet. Den oplevelse kan du læse mere om her.
Offroad ER fedt, men jeg er nok en helt almindelig 90/10 adventure motorcyklist. Altså med 9.000 årlige km tilbagelagt på asfalt og max. 1.000 km på grus. Og en dag var det tid til at skifte dæk.
Hvad pokker skulle jeg vælge?
Gå aldrig tilbage til en fuser, men…
Jeg ringede til AH Motorcykler mellem Herning og Holstebro. De har før taget sig kærligt af min Yamaha XT1200, og de stod også for dækskiftet sidst, der skulle nye lakridser på.
Det var betryggende, at alle de rigtige spørgsmål blev stillet som det første i telefonen. Mit kørselsmønster, erfaring med den nuværende dækmontering samt andre afklaringer, der kunne have indflydelse på mit kommende dækvalg, blev vendt og diskuteret.
Forslaget fra AH Motorcykler blev at holde fast i et Dunlop Trailmax Meridian, altså samme type dæk, som netop havde siddet på Yamaha’en. Med andre ord en 1:1 udskiftning.
Dunlop Trailmax Meridian er et klassisk 90/10 dæk. Det er udviklet til at sidde på de adventuremaskiner, der kører langt de fleste kilometer på helt almindelige asfaltveje. Men går chaufføren amok og drejer ind på en grusvej, klarer de også det i fin stil.
Min egen lokumskolde analyse var den, at Dunlop-dækkene havde fungeret upåklageligt under alle de forhold, som jeg havde budt den fuldvoksne Yamaha XT1200. Vel at mærke på både asfalt og grus.
Så sagen var klar. Altså endnu et rul med et sæt Dunlop Trailmax Meridian til den trængende Super Ténéré.
Jeg slog til og bestilte en tid
Pitstop på heden
Vi havde aftalt, at jeg skulle være hos AH Motorcykler kl 08:00. Og de gik i gang kl 08:00.
Kaffen var varm, og jeg nød at gå en tur rundt blandt de udstillede modeller i det flotte salgslokale. Gennem døren ud til værkstedet kunne jeg se, at Yamaha’en allerede stod på liften med baghjulet afmonteret.
Akkurat som da maskinen fik et nyligt eftersyn, fik jeg endnu engang den der dejlige følelse af, at alt hvad der foregik var professionelt, effektivt og lige efter bogen. Der fløj ingen dækjern rundt i værkstedet, og der blev ikke bandet og svovlet over noget.
Det blev derimod til en god lille snak med mekanikeren om, hvor vigtigt det var at måle dæktryk med jævne mellemrum. Ikke bare ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, men også i relation til dækslid.
Hmm – jeg havde nok ikke tjekket det regelmæssigt nok, så måske det havde haft indvirkning på, at bagdækket havde fået en ret så rektangulær form efter de forgangne 12 – 15.000 km. Nå, men det kunne jeg jo kun takke mig selv for.
På skovtur med Dunlop Trailmax Meridian
Efter en let tilkørsel var jeg klar igen til både frisk asfaltkørsel og skovture på grus. Den kommende ferietur kunne bare komme an, og det var ganske rart at vide, at sålerne kunne klare lidt af hvert.
Det var også fedt at mærke, at dækkene igen var runde fra midten og ud på skulderne. Det var tydeligt mærkbart og godt for selvtilliden, når vejene blev krøllede og udfordrende.
Så jeg snupper gladeligt endnu et 15.000 km stint på mine Dunlop Trailmax Meridian.
Og hvem ved – måske ses vi en gang derude på den vildeste skovsti.
PS: Indtast din email herunder – eller følg W MOTO på Facebook. Så misser du ikke de kommende indlæg.