W Moto fylder 1 år. Hurra.
Inden jeg trykkede på ‘udgiv’ og dermed offentliggjorde det første indlæg, var der gået et godt stykke tid. Jeg vil indrømme, at jeg da gjorde mig nogle overvejelser, og tvivlen kom snigende:
En dansk blogger er nemlig ifølge min egen definition en yngre, good-looking storbykvinde, der ud over at skrive om mode, mad, boligindretning og børn, lever et Instagram-eksponeret liv med caffe-latte i glas og mindst 2 kødfrie dage om ugen. Samme karakteristika kan man ikke just nævne om mig.
Og Jakob, husk så også lige, at de danske bikere nok ikke gider læse nogen blog. De pløjer da bare TouringNyt og et par internationale magasiner igennem, og så har de fået MC-læsestof nok.
Så hvorfor pokker skulle jeg starte min egen blog?
Jeg risikerede jo faktisk at blive lidt til grin hele vejen fra de trendy blogger-lejligheder i Indre København til de mange MC-garager i det ganske Kongerige.
Måske ville der blive kigget skævt og lettere overbærende til mig. For med en nyligt anlagt langhåret frisure – og nu også som blogger – ville diagnosen jo ligge lige for: Midtvejskrise…
Men jeg var ret ligeglad.
Jeg har altid synes godt om at udtrykke mig på skrift, og her var der en mulighed for at give det et skud. Min glødende interesse for livet på 2 hjul skulle danne basis for bloggen, og så var det jo bare at komme i gang. Come on, tag chancen!
Så jeg startede med at lægge en plan.
For det første ville jeg være sikker på at have tilstrækkeligt materiale at starte på. Og kvaliteten af artiklerne skulle være i orden. Jeg noterede mig nogle af de emner, som jeg gerne ville skrive om, og listen blev hurtigt lang.
Så skulle hjemmesiden registreres og oprettes. Jeg startede helt fra bunden, og måtte også lige lære at navigere i det redigeringsprogram, som indlæggene skulle håndteres i.
Det hele tog en del tid. Men det skulle ikke jappes igennem, for de læsere der måtte komme forbi W Moto, skulle have en god oplevelse.
Men så var jeg også klar. Jeg gjorde bloggen offentlig og startede med at udgive, hvad jeg havde. Jeg var spændt på at se, om der ville komme nogen reaktion. Bare en enkelt kommentar eller to ville da være velkommen.
Der skete intet. Ingenting overhovedet. Ikke engang Google kunne finde min side.
Jeg blev dog ufortrødent ved. Det var jo processen med at skrive indlæggene der skulle drive værket, og så måtte læserne komme til senere. Det holdt jeg fast i, og sådan bliver det også i fremtiden.
Men senere besluttede jeg mig for at oprette W Moto på Facebook. Min tanke var at forsøge mig med lidt aggressiv markedsføring. Det hjalp.
Jeg kunne nu pludselig finde vej ud til de gæve danske motorcyklister, og de begyndte at læse hvad jeg havde skrevet. Det var SÅ fedt, og af statistikkerne kunne jeg se, at nogle af de tidligere indlæg også var blevet læst.
Langsomt er der kommet flere læsere til, og stigningen har været konstant over det seneste halve år. Jeg har ingen mål om antal views, men er virkelig positiv overrasket over det nuværende niveau.
Så nej … jeg – den mandlige blogger – er ikke havnet i en midtvejskrise. Jeg fejrer derimod mit 1 års jubilæum som blogger med et smil og som ivrig motorcyklist.
Der er SÅ meget at skrive om, og jeg ser frem til at fylde meget mere indhold på Wielandt Moto. Det vil glæde mig, hvis du har lyst til at læse med.
Og drik du bare en caffe-latte imens.
Hej Jakob
Normalt læser jeg sjældent hvad “bloggere” skriver og meget sjældent kommenterer jeg på nettet.
Man får jo nemt nogle drag over nakken, så er det nemmere bare at holde kæft.
Jeg nyder dine indlæg og synes du skriver fantastisk godt, så bliv endelig ved!
Hej Jan
Mange tak for de fine ord, og tak fordi du læser med.
Mvh Jakob
Tak for endnu et hyggeligt og smilende indslag.
Keep on tasting……
Mvh. Marius
Hej Marius
Tak for din kommentar. Og mon ikke der dukker et nyt indlæg op igen om 2 uger….
Mvh Jakob