Det er altså helt vildt. Hvert år omkommer ca 5.000 motorcyklister på vejene i USA. Det svarer ca. til alle indbyggere, der bor indenfor byskiltene i Nibe i Nordjylland! En del er påvirkede af alkohol, og nogle kører for stærkt, men ca. 800 kunne have overlevet, hvis de havde kørt med styrthjelm.
Tænk sig at kunne begive sig ud på de amerikanske Highways og cruise mod solnedgangen og de åbne vidder. For mange er det selve drømmen på to hjul, og det er ikke svært at forstå dem der mener, at det er frihed i sin reneste form.
Ud over prærien med forhjulet pegende mod vest indtil de prægtige nationalparker toner frem i horisonten og byder på storslået natur og fantastiske veje. Men 5.000 motorcyklister når aldrig frem, for de forulykker lige dér midt i friheden – og dør.
Da jeg flyttede til Madison i staten Wisconsin i januar 2019, gjorde vinteren næsten alle udendørsaktiviteter umulige. Det var koldt. Rigtig koldt. Ned til minus 38 grader celcius.
Så da foråret endelig kom frem og sneen smeltede, kunne man drage et lettelsens suk og se, at der selvfølgelig skete nøjagtig det samme, som der gør i Danmark.
Motorcyklisterne kom frem med deres nypudsede og prægtige maskiner, og var alle klar til endnu en sæson.
Godt nok er det som nævnt rigtigt koldt om vinteren i de nordlige amerikanske stater, men fastlandsklimaet gør også somrene varme og stabile.
Så når foråret har bidt sig fast, ved man, at det gode vejr holder ved – lige noget for os motorcyklister.
Jeg havde ingen motorcykel i USA, så jeg måtte nøjes med at køre soltaget helt tilbage i Ford’en for at kunne nyde den første forårsluft på min daglige pendlerrute på Highway 12 nord for Madison, WI.
Og netop dér på Highway 12 begyndte de så at dukke frem. De hjelm-løse bikere. Jeg må indrømme, at det påvirkede mig mere end jeg havde regnet med. Jeg fik et underligt sug i maven og syntes, at det så virkelig forkert ud.
Det var nok fordi, at vi i Danmark er så vant til, at man ALTID kører med hjelm. Ikke kun på hovedvejene, men også når man skal til bageren eller lige hen på tanken.
Min første tanke var, at jeg måske nok kunne følge den endnu stærkere frihedsfølelse det måtte være at sidde der i sadlen med fuldt tryk på alle sanser.
Det var jo tydeligt, at vinden var en betydelig faktor, for selvom motorcyklisterne var ombord på en stor Harley Davidson Road Glide eller lignende, stod håret eller det lange bikerskæg lige op i luften, når hastigheden nåede cruising speed.
Der er med andre ord fuld eksponering til alle ydre påvirkninger – og selvfølgelig også hvis man skulle være så uheldig at vælte og banke hovedet i asfalten.
Men der er da nogen der har hjelm på, for her findes der naturligvis også fornuftige motorcyklister, der har fanget, at den bedste ide i verden er at beskytte hovedet, hvis ulykken sker.
I 19 stater er der et decideret hjelmpåbud, og i yderligere 28 stater gælder et aldersbestemt påbud. I det sidstnævnte tilfælde må man så først smide hjelmen, når man er fyldt 21 år. I 3 stater er der ingen lov på området.
I en rapport fra Govenors Highway Safety Association i 2018 konkluderes det, at ud af de ca 5.000 årlige dødsfald kunne omkring ca. 800 have været undgået, såfremt alle motorcyklister i USA kørte med hjelm.
Med andre ord kunne antallet af omkomne motorcyklister hvert år reduceres med 16%, så det påbud er der jo en masse gode grunde til at gennemføre.
Forslaget har naturligvis været drøftet i langt de fleste stater, men der er bekymring for de forventelige protester et sådant forslag vil medføre fra motorcyklisterne selv. Derfor kommer det ikke rigtig videre.
Motorcyklisterne og deres organisationer hævder, at et hjelmpåbud i givet fald ville indskrænke deres frihed til at vælge selv, og den rettighed ligger åbenbart dybt i retfærdighedsfølelsen hos de amerikanske bikere.
En anden betydende faktor i forbindelse med de fatale motorcykelulykker er alkoholpåvirkning. I 25% af dødsulykkerne var føreren af motorcyklen spirituspåvirket, og ser man på statistikken for solo motorcykelulykker med dødelig udgang sket i løbet af weekenderne, stiger dette tal til 55%.
Så med andre ord har 1.250 af de forulykkede chauffører kigget dybt i Jack Daniels flasken eller fået et vist antal Budwisers under vesten, inden de tog plads på motorcyklen, og drog ud på deres allersidste tur under den amerikanske himmel.
Også i USA har hastigheden stor betydning for ulykkernes voldsomhed. Førnævnte rapport konkluderer også, at for høj hastighed var en signifikant faktor i 33% af dødsulykkerne.
Jo, farten dræber også på denne side af Atlanterhavet.
Jeg havde ellers en forventning om, at de store amerikanske cruisere ville bevæge sig med andægtig hastighed grænsende til det kedelige. Men nu har jeg ved selvsyn konstateret, at der gåes til stålet på både hovedveje og motorveje.
De store V2’ere kan sagtens flytte sig, også når vejen bugter sig. Men det er desværre således ikke altid, at chaufførerne formår at tøjle de mange kubik.
I sommerferien kom Ford’en ud på et roadtrip og dermed også ud på nogle af de samme fantastiske og næsten endeløse veje i Wisconsin, Minnesota, og South Dakota, som så mange drømmer om.
Over Mississippifloden gik det og videre til Sioux Falls, inden Badland National Park afløste den barske prærie. Derefter fulgte Black Hills med Mt. Rushmore, og det blev selvfølgelig også til et besøg i Sturgis.
Jamen, det var fantastisk. Jeg sad bag rattet, og ønskede mig mere end nogensinde før ud på vejen i den friske luft og frie natur – altså ud på 2 hjul.
Men på denne sommerferietur måtte jeg nøjes med at bide i rattet og finde mig tilrette i blikkassen med aircondition og 4-hjulstræk.
Det afholdte mig dog ikke fra at få en snak med nogle af de motorcyklister, som jeg tilfældigt mødte på tankstationer og rastepladser.
Måske ser nogle af dem lidt barske ud, men de er jo selvfølgelig super venlige ligesom alle andre motorcyklister over hele verden. De er imødekommende og spørger interesseret hvor man kommer fra.
De vil gerne høre om hvordan det er at være motorcyklist i Europa, og omvendt åbner de også gerne op for deres syn på den amerikanske biker kultur.
På en tankstation på Interstate 90 i South Dakota faldt jeg i snak med et par, der var på søndagstur på deres Harley Davidson Heritage Softtail. I den stegende middagssol var det blevet tid til en optankning og en pause, og de tog sig god tid. Vi faldt i snak og efter et par minutter også om emnet vedrørende brug af hjelm eller ej.
For dem var det helt naturligt, at den eneste hovedbeklædning var et tørklæde til at holde håret på plads, men vores samtale fik dem også til at blive lidt eftertænksomme. Og sådan er vi vel allesammen, vi motorcyklister.
Vi er bevidste om de risici der er ved at køre motorcykel, og kører man uden hjelm i USA, tja, så starter risikoanalysen jo bare der.
Bevæger man sig dagligt i trafikken i Mid-West USA er det tydeligt, at mange motorcyklister foretrækker at køre uden hjelm. Det er de i deres gode ret til, og det ser ud som om de virkelig nyder det, så længe det går godt.
Man kan kun ønske dem alle en god og sikker tur på vejene i det smukke land med de lange, lige veje.