Hallo Putin – hvad sker der lige? Tag for pokker og opfør dig ordentligt! Det er da utroligt, hvad du har gang i. Du gør jo millioner af mennesker mega utrygge og bange.
Men det er også som om, at du med din vanvittige konflikt overhovedet ikke skænker det en tanke, at også MIN nøje planlagte MC drømmerejse nu må aflyses. Det står klart allerede her i januar 2022. Aflyses på grund af noget så gammeldags og latterligt som dit krudt og dine kanonkugler.
Så Putin – hvis du er blandt den hastigt voksende skare af følgere af W Moto på Facebook, så er det tid at læse grundigt med her:
Vi er mange bikere, der er ok med det meste: Corona-bøvl, halvdyr benzin, grænsekontrol og endda en regnbyge i ny og næ. Men den nuværende skøre krig gør jo, at man knap nok tør køre over Øresundsbroen.
Og jeg havde altså rejseplaner, der strækker sig langt mod øst. Meget længere end til broen til Sverige.
En gammel drøm
For 35 år siden blev jeg uddannet som mejerist. Dengang på mejeriskolen hørte jeg for første gang om Kefir og blev dybt fascineret. Havde mælkeproduktet fra de høje bjerge i Kaukasus virkelig en positiv indflydelse på de lokale folkeslags høje levealder?
Og jeg var SÅ klar til at indlede jagten og finde denne “Hellige Mælke-gral”. Planen var, at jeg ville pakke min Yamaha XT1200 Super Ténéré, og drage afsted for at finde og smage den ægte vare.
Ud til de høje Kaukasus-bjerge på grænsen mellem Georgien og Rusland. Ud til eventyret og ud til det mælkeprodukt, der muligvis giver et sundt og langt liv.
Drømmenrejsen var at finde netop at køre på motorcykel ud til den Kefir, der produceres af mælken fra køerne højt oppe i de afsidesliggende bjerge.
Se, det ville ikke bare være en motorcykeltur. Det ville være en ekspedition.
EXPEDITION KEFIR.
Den planlagte MC drømmerejse
Jeg forventede, at turen ville tage ca 5 uger og blive på ca 12.000 km.
Ruten skulle gå ned gennem Balkanlandene og via Albanien til Grækenland. Derefter over grænsen til Tyrkiet med Istanbul, Van søen og bjerget Ararat som pejlemærker.
Herude i det østligste Tyrkiet ville jeg for alvor være kommet hjemmefra, for efter at have kørt tæt på grænsen til både Iran og Armenien, ville jeg sætte kursen mod nord.
Planen var at krydse grænsen til Georgien ved Sortehavet. Og kun et par dage derefter forventede jeg at kunne have startet turen op i de høje Kaukasus-bjerge.
Det skulle være helt eventyrligt og noget af den flotteste natur, man kan drømme om. Jeg forventede, at både Yamaha’en og jeg ville blive udfordret i det spændende terræn. Se det ville være en rigtig expedition. Min egen drømmerejse på motorcykel..
Jeg glædede mig vildt til alt det lokale grus, mudder og støv.
Men det er også her i Georgien, at den nuværende konflikt for alvor kuldsejlede mine rejseplaner. På grund af den store nabo mod nord.
Den russiske bjørn som nabo
Georgien var, som Ukraine, også tidligere en del af Sovjetunionen. Og den efterfølgende løsrivelse har aldrig rigtig været super populær i Moskva.
Der er i dag Georgiske regioner, der som Krim-halvøen i Ukraine, reelt fungerer som en del af Rusland, og det giver naturligvis grobund for en vis ustabilitet. Der har tidligere været optræk til nogle væbnede konflikter, men alt i alt har landet indtil nu været ganske roligt.
Det besøges hvert år af mange turister, og infrastrukturen udbygges kraftigt. Med andre ord er Georgien ved at skabe deres egen identitet, og det gør de til en vis grad med Vesten som forbillede.
De kunne også godt tænke sig at blive en del af NATO, men det er ikke lige Putins kop te. Og derfor siger han det samme om Georgien som om Ukraine: Njet.
Og han sætter trumf på ved at have en del militært isenkram placeret i det sydlige Rusland. Ikke bare ved Ukraine, men altså også tæt på og i selve Georgien. Og han har desværre fingeren hvilende på aftrækkeren.
Tænk, hvis jeg langt om længe fik kæmpet mig op til bjergtoppene i Kaukasus, for blot at kigge lige ind i øjnene på Igor, Vladimir og Sergei. Og med en Kalashnikov i deres ene hånd og en flaske vodka i den anden, synes den situation jo ikke speciel tiltalende.
Drømmerejsen må droppes
Men hør: Jeg havde jo taget orlov, og sparet op. Købt motorcyklen der kunne klare turen, og samlet alt muligt udstyr. Læst rejsebeskrivelser og fundet den perfekte rute.
Jeg havde drømt om de kommende oplevelser, og har haft detaljerede planer om stort og småt. Forberedt mig mentalt og fortalt om EXPEDITION KEFIR til dem, der gad høre om den. Og jeg har endda fået lavet klistermærker til motorcyklen. Så jeg var klar. Helt klar.
SÅ er det eddermame træls, at det nu bare står helt klart, at jeg må droppe planerne.
Argh – Putin. Sænk nu sigtekornet og drop dine vanvittige planer, så Igor, Vladimir og Sergei igen kan rejse hjem til kæresten. Det er der mange, der vil glæde sig over.
Det gælder også en ganske almindelig dansk mejerist og motorcyklist med en 35 år gammel drøm.
PS: Du kan nemt følge W Moto på Facebook – tjek siden her