Nå, vi må hellere få begreberne på plads helt fra starten. For dette skriv handler om voksbehandling. Og nu ved jeg ikke med dig, men indtil for nylig var mine oplevelser med den type behandlinger opdelt i to kategorier.
I den første kategori var der lakforsegler, pudseklude og skinnende lak.
Og i den anden kategori fandtes puls-givende begreber som Hollywood og Brazilian…
Men her handler det altså om en voks-behandling af min Belstaff Ariel motorcykel-jakke. Men læs du bare videre alligevel.
From the Wild West
Jeg havde købt jakken, mens jeg boede i USA. Belstaff havde den på tilbud, den dag jeg tilfældigvis tjekkede deres hjemmeside, og så slog jeg til. Den kostede ca 2.300 kr, men så blev den også leveret i en flot papkasse med guldskrift.
En efterårsdag lejede jeg en Harley Davidson Road Glide, og jeg syntes selv, at jeg var den sejeste biker i Wisconsin, USA. Den dag fik jakken sin debut, og den bestod med bravour. Desuden matchede den i fin stil med lakeringen på den kæmpestore amerikaner.
Tilbage i Danmark stod Triumph’en i tomgang og ventede på, at jeg skulle flytte retur. Og da flyveren satte landingshjulene i jorden, var jeg klar. Sæsonen kunne bare komme an, og jeg glædede mig til at teste jakken for alvor.
I sol, regn og blæst
Og lad det være sagt med det samme. Jakken viste sig at være lige så funktionel og lækker, som jeg havde forventet. Nej, den havde ikke alle de features, som man nok finder på en højteknologisk adventure-jakke. Men det var den heller ikke købt til at have.
Den indsyede membran holdt vandet ude, pasformen støttede fint om kroppen, og beskyttelsesudstyret i albuer, skuldre og ryg, var også i orden. De kraftige lynlåse og overbevisende syninger holdt upåklageligt, og der var således ikke en finger at sætte på funktionaliteten.
Men som sæsonen skred frem, så den mere og mere beskidt ud. Og det skete ikke, fordi jeg brugte den i et råt miljø. Jeg sad jo i læ bag vindskærmen, og der var ikke de store mængder støv, røg og møg, der hvor jeg kørte.
Alligevel kom der nogle trælse sorte skjolder, der mest af alt så ud som om, jeg havde brugt jakken på værkstedet hos en grovsmed. Øv øv.
Kontakt til Belstaff
Tidligere på sæsonen havde jeg været en tur forbi Belstaff forretningen i Outlet Neumünster i det nordlige Tyskland. Der havde jeg nævnt problemet med min Racing Red Belstaff Ariel jakke, og den jævnaldrende (til mig, altså…) kvindelige butikschef lyttede opmærksomt.
Den opmærksomhed kunne dog også sagtens have noget at gøre med måden, hvorpå jeg formidlede det tyske sprog.
Jeg valgte nemlig den metode, hvor man mumler lidt, mens man supplerer med gestikulerende fagter fra let løsthængende arme. Gloserne skal siges forholdsvis hurtigt og med lav stemmeføring. Det virker bare hver gang.
Også selv om ens tyske sprogfærdigheder er tæt på kategorien ’dårlig’.
Men jeg syntes, at det svar jeg fik var positivt ladet. Jeg fangede ord som wachs-behandlung og kostenlos. Jeg sagde danke, og købte en T-shirt.
Afsted til en gratis behandling
Selv om den indsyede membran som nævnt holdt tæt for regnvejret, var jakken alligevel blevet voksbehandlet som ny og inden afsendelse fra fabrikken. Om det var den behandling der ikke havde været i orden, ved jeg ikke. Men jeg besluttede mig for at forfølge muligheden for at få jakkens oprindelige udseeende tilbage.
Og et velforberedt telefonopkald til butikschefen i Neumünster et par måneder senere bekræftede min opfattelse fra det tidligere besøg. Hvis jeg betalte omkostningen for forsendelsen og rengøring, så ville de ganske gratis få jakken gen-vokset.
Og sådan en professionel behandling skulle således få originaliteten og farven tilbage, og det til min fulde tilfredshed.
Danke, danke endnu engang, og jakken kom afsted i en papkasse igen – dog uden guldskrift.
Racing Red forever
Min elskede Belstaff Ariel kom hurtigt tilbage, da Tyskland kom ud af deres corona lock down. Ren, nyvokset og med den helt rigtige farve. Da den igen kom på bøjlen, smilede jeg, og bekræftede mig selv i, at jeg bare er så vild med den jakke.
Så jeg tror, at jeg ringer til den kvindelige butikschef dernede i Tyskland og siger tak – og roser hendes voksbehandling.
Men jeg skal nok lige have helt styr på gloserne inden jeg ringer. Bare så der ikke opstår misforståelser.
Måske jeg skal nøjes med at sige tak for god service…
PS: Du skal da også følge W Moto på Facebook – tjek siden her