Indrømmet: Jeg samler på Belstaff motorcykeljakker

Jeg har engang hørt, at hvis man har mere end to ting af samme type ting – tja, så er man en samler. Klistermærker, kuglepenne og frimærker er selvfølgelig de måske mest kendte samlergenstande, men jeg synes altså det bliver noget mere interessant hvis samlermanien er relateret til motorcykler.

Rundt om i verden findes der fantastiske og flotte samlinger af klassiske motorcykler, og hvem der bare havde råd til den type hobby.

Mindre kan nu også gøre det, for en af mine venner har efterhånden et vist antal aldrende off-road maskiner uden afgift stående, og selvom der ikke er bundet mange penge i det, er glæden helt sikkert den samme.

Så med andre ord er det helt ligegyldigt om det er dyrt eller ej, for det handler jo bare om den glødende interesse og inderlige passion.

Belstaff -what?

Jeg købte min første Belstaff jakke mens jeg boede i England for snart 10 år siden. Inden da kendte jeg ikke til mærket, og jeg havde egentlig ikke den store interesse i den type af udstyr.

Jeg havde købt min 2008 Triumph Bonneville America hos den lokale forhandler, og i samme omgang købte jeg også hjelm, handsker, bukser og en læderjakke.

Det var glæden ved igen at køre på MC der var det altoverskyggende, og jeg nød det helt vildt. Og i bund og grund er dét jo hvad det hele burde handle om.

Men stille og roligt fik jeg øjnene op for, at andre motorcyklister gerne skruede op for udstyr, beklædning og andet gejl, der gav deres biker-identitet lidt mere kant.

Jeg synes det var fedt. På Ace Cafe i London var det tydeligt, at dem der kørte på cafe-racere gik klædt lidt forskelligt fra dem, der netop havde parkeret deres store adventure maskiner.

Førerne af de superpopulære ’modern-classics’ fra f.eks Triumph og Royal Enfield gik også anderledes klædt end chaufførerne af sportsmaskinerne.

Retro-stilen lokker

Fælles for alle var dog glæden ved at køre på motorcykel, og nyde fællesskabet der på parkeringspladsen udenfor en af de mest kendte motorcykel-cafe’er i verden.

Retro-stilen var lige mig, og læderjakken fik snart påsyet et par Triumph og Castrol mærkater. Noget tid efter måtte jeg også sande ‘vigtigheden’ af, at støvlerne ikke bare var beskyttende, men også så godt ud.

Og således kom jeg lige så stille med på trenden hvor det hele ikke kun handlede om selve motorcyklen, men også om udstyr og beklædning. Hurtigt fik jeg øje på Belstaff mærket, og jeg fandt ud af, at de havde noget at byde på.

3 stk på bøjlerne indtil videre

Det er selvfølgelig altid en individuel vurdering, men jeg syntes designet var i top. Farver, snit og pasform sad lige i skabet, og jeg købte min Belstaff Trailmaster netop på grund af det. Jeg har altid brugt den som en almindelig brugsjakke og ikke som motorcykeljakke.

Den har ingen beskyttelsesudstyr, men den er robust og slidstærk til almindeligt brug. Her flere år efter jeg købte den, er den stadig min foretrukne efterårsjakke, og vil helt sikkert være det i lang tid fremover.

Et par år senere købte jeg en Belstaff Brookland Mojave, der har et noget andet snit end Trailmaster’en. Den er kortere og med andre lommer osv. Også den har jeg mest brugt til almindeligt brug, selvom det er en ’Pure Motorcycle’ jakke designet til at blive brugt på MC’en.

Jakken har vindstoppere i ærmerne, og der kan lynes en vest ind i jakken, så den bliver noget varmere. Den er supergod som vinterjakke og viser sit værd både i blæst, regn og sne.

Nu har jeg så lige købt en Belstaff Ariel i Racing Red. Åhh, den er cool. Den erstatter min nu 10 år gamle læderjakke, og bliver min nye motorcykeljakke. Den har fuld beskyttelse på både albuer, skuldre og også i ryggen. Den skulle desuden være vandtæt, og så ser den bare fantastisk godt ud.

Racing red mixet med blåt

Jeg er helt vild med farven, og især synes jeg den står godt til min blå Shoei hjelm – og så er Triumph’en jo også blå. Det bliver alletiders at få den testet i al slags vejr over de kommende mange sæsoner.

Således har jeg så nu 3 stk Belstaff jakker, og det gør mig jo til en samler jævnfør definitionen fra før. Men det er ok. Jeg må indrømme, at min interesse for mærket bliver større og større, og jeg har endda taget mig selv i at læse om mærkets historie og udvikling.

Min Facebook og Instagram vælter med Belstaff reklamer fordi jeg engang kom til at trykke på ’cookies ok’ knappen, men sjovt nok kigger jeg faktisk på det, der kommer. Og det betyder vel, at jeg for alvor er blevet klar.

Klar til at blive en samler.