Hvad kan gøre en midaldrende mandlig motorcyklist som mig ovenud lykkelig? Altså sådan rigtig glad helt indeni?
En større lottogevinst kunne være et godt bud. Eller måske en lang MC rejse, en ny Belstaff jakke eller et nyt telt? En ny motorcykel eller et fedt samtaleanlæg?
Ja, måske men ….. stop, STOP!!
For tro mig: Jeg har svaret nu. Jeg har fundet lykken, og jeg har fundet ro og tilfredshed. Helt ind til knoglerne.
Jeg har nemlig købt en MC-donkraft.
The Great Escape, Steve McQueen og mig
Indrømmet: Jeg er ret optaget af, at Triumph’en altid ser godt ud. Når der nu er chrom og blanke overflader på maskinen, så kan man da lige så godt følge stilen. Lad skinne, hvad skinne kan.
Når jeg drager på langtur, er situationen dog en anden. For når der byder sig grusveje, stier og smutveje til, bliver jeg til Steve McQueen og hylder eventyret.
Og fordi Triumph’en jo er en uovertruffen og robust maskine, tja, så udnytter jeg da potentialet og bevæger mig gerne væk fra alfarvej. Ud i dyndet så det for alvor kan ses, at maskinen bliver brugt.
Når jeg så hopper af og betragter den godt brugte og beskidte englænder, tja, så synes jeg faktisk, den ser ret godt ud. Men det er kun lige indtil vi kommer hjem til Sky Loungen. Så skal den rengøres.
Akavet og kejtet
Og jeg ved da ikke hvor mange gange, jeg i den forbindelse har fundet mig selv bøjet i verdens mest latterlige kropspositioner. Altså nederst ved venstre side af Triumph’en, skal det retteligt nævnes.
Der har jeg på ydmygende vis befundet mig i stillinger, hvor mine knæ har været placeret ud for mine ører. Og hvor mine håndled har været drejet i vinkler, som man ellers kun ser det udført i Cirkus Benneweis.
Og ved at rode rundt på jorden, har jeg har raget lungebetændelser til mig, fået hold i ryggen og myrer i ørerne. Spraymalet mine briller med kædeolie, revet mine fingre til blods, flækket negle og fået håret i klemme i tandhjul.
Jeg har bandet og svovlet. Ønsket motorcyklen hen hvor genbrugsmetal omsmeltes i store ovne. Altså den type ovne, hvor der kommer havelåger ud i den anden ende.
Når jeg har famlet rundt dernede, har det altid været med en pudseklud eller en fastnøgle i hånden. Jeg har jo for pokker bare forsøgt at gøre motorcyklen ren eller stramme kæden, alt imens maskinen stod lænet mod venstre.
PÅ DET FORBANDEDE SIDESTØTTEBEN.
Den døde vinkel
En motorcykel er jo skabt til at hælde mod enten højre eller venstre. Det er jo derfor, vi kører på dem. Vi elsker det jo.
Og det er også derfor, vi bliver imponerede af kørerstilen i Moto GP, eller når vi kyndigt vurderer sliddet langt ud på skuldrene af vores egne dæk. Øh – nogle gør nok.
Men det gælder overhovedet ikke, når motorcyklen står stille. Så er vinklen bare noget bøvl.
Og ikke nok med at vedligeholdelse på venstre side af maskinen er svær og træls. Nej, motorcyklen optager også alt for meget plads i garagen. Og jo større lean angle, desto værre.
Er pladsen allerede trang, kan det endda blive svært at finde plads til de andre gøremål, som man med rimelighed kan forvente sker i en MC garage i vinterhalvåret. Så som at drikke øl, sidde på gamle stole eller måske bare snuppe en overnatning.
Hvis du kan nikke genkendende til oven-stående problemstilling, er det tid til at gøre op med den døde vinkel.
Så er det tid til en MC-donkraft.
Miraklet på en tirsdag
Jeg overvejede længe, om et centerstøtteben ville kunne gøre det. Men det spiller jo bare ikke på en cruiser.
En solid krog i loftet, en løftebøjle eller små hjul under fælgene blev også vurderet – men kun i kort tid. For det skulle jo for pokker være noget, der fungerede i min lille Sky Lounge.
Og så skete miraklet. På en tirsdag aften opstod der pludselig en skøn symbiose mellem Google og Harald Nyborg. En MC donkraft til 399,- poppede op på den finger-fedtede 17” LED skærm ca 30 centimeter fra min næsetip.
Klokken var kun 18:30, så det var bare afsted op til Harald. Med det samme.
Kvaliteten var overraskende god, og den danskproducerede lille, fleksible bandit med en løftekapacitet på 500 kg, kom i brug samme aften.
Nu står Triumph’en lige op og ned med baghjulet ca en centimeter over gulvet. Den er skubbet fint over mod væggen, og dermed er den frie gulvplads markant forøget.
Nej altså, hvor jeg allerede glæder mig til, at jeg engang skal have strammet kæden eller have pudsekluden med om på venstre side.
Men der er desværre lang tid til. Det er jo vinter. Så jeg tror, at jeg i stedet sætter lidt varme på og sover derude i nat.
Og så kan jeg jo passende drømme, om der alligevel ikke er en ting eller to fra min gør-mig-lykkelig liste, der trods alt ville glæde mig endnu mere…
PS: Du skal da også følge W Moto på Facebook – tjek siden her