Jeg betragter maskinen med en god portion ærefrygt. Og langsomt bevæger jeg mig rundt om den og beundrer de aggressive og alligevel flot svungne linjer.
For Kawasaki Ninja har bare altid haft en speciel klang i mine ører. Navnet er legendarisk, lettere mystisk og lidt farligt, synes jeg. Jeg spænder hjelmen og tænker på, om illusionen nu brister.
Men vel gør den ej. For lige om lidt blæser 1000SX’eren mig omkuld. Big time.
Fitness, dans og uforpligtende sex
Jeg stiger op og bemærker naturligvis, at det her handler om performance, fremdrift og sportslige egenskaber. Det er som om, at alting peger fremad. Også når du sidder bag cockpittet og kigger ned.
TFT skærmen er intuitiv nem at forstå, og er nok spækket med flere funktioner end instrumentpanelet i en F16 jager. Men jeg får fundet ’Road mode’ og vækker den japanske kriger til live.
Hold da op. Lyden matcher på fornemste vis det aggressive design – også imens den står bomstille.
Prøvecyklen er udstyret med performance-pakken fra Kawasaki, og den er også monteret med en Akrapovic lydpotte. Ingen tvivl om at den bidrager positivt til symfonien, og man kan bare høre, at der er saft og kraft i den motor.
142 HK er der til rådighed, og jeg synes, at det umiddelbart lyder voldsomt til 235 kg motorcykel. Der er ingen tvivl om, at denne maskine forholdsvis nemt kan tage magten over ukyndige chauffører eller udløse markante bøder. Så man skal vise den respekt.
Det er lidt ligesom med fitness, dans og uforpligtende sex her i Corona-tiden. Du ved udemærket, at du ikke rigtig må. Men det er svært at lade være. Og Søren Brostrøm holder øje med dig.
Tæt på køresyge
Behersket triller jeg afsted og ud på hovedvejen. Rolig, rolig nu. 200 meter længere fremme skal jeg igennem en rundkørsel. Og dermed den første manøvrering.
Jeg bemærker straks det perfekt afstemte tyngdepunkt og en styregeometri, der inviterer til meget mere end blot at køre ligeud.
Det bekræftes gennem hele turen, og de chauffører der virkelig formår at udnytte Kawasaki’ens svingpotentiale, må da kunne køre sig selv tæt på køresyge. Tror jeg. For mine evner rækker slet ikke så langt.
SX’eren er udstyret med quick shifter til både op- og nedgearinger. Det virker formidabelt, og det er en fantastisk følelse blot at vippe med foden og mærke den konstante acceleration.
Rock ’n roll på de mindre veje
Jeg drejer ind på nogle mindre veje, og så begynder festen. Kawa’en æder sving med en umættelig appetit, og i løbet af ingen tid, føler jeg mig ét med maskinen.
Ja, jeg sidder både fremadlænet og med bøjede ben. Men så snart man rammer 80 km/t, giver fartvindens lette tryk på brystet pote, og man sidder helt uanstrengt. Mine lange stænger vil nok kræve nogle pauser i løbet af en dagsrejse, men det er ok.
Det er netop siddepositionen, der giver dig en følelse af at være i kontrol over en fantastisk maskine, der kan tage dig både meget hurtigt, sjovt og sikkert til din næste destination. Og til det formål sidder man perfekt.
Ninja’en svinger sværdet
Jeg tager farten af, og gearer ned. 2. gear nu. Stille og roligt. Laaangsomt. Så læner jeg mig frem. Og drejer på håndtaget.
Ninja’en brager afsted med et bundtræk som nemt fremkalder en lille ufrivillig vandladning for den eventuelt utrænede bækkenbund.
Bare 2 gange lader jeg quick shifteren lægge den næste række tandhjul ind, inden jeg har fået nok. Mere end rigeligt til at overbevise mig om, at Ninja’ens sværd ikke er noget man joker med.
Det hele sker selvfølgelig med moderate antal omdrejninger på den næsten nye maskine. Men alligevel er kraftudfoldelsen fantastisk.
Det er tid at smide anker, så jeg klemmer om håndtaget, og ualmindeligt effektivt kommer der styr på ekvipagen igen. Dermed er 1000SX’eren pludselig igen blevet til den godmodige all-rounder og sports tourer, der bare nydeligt følger trafikken på den søvnige landevej.
Japansk ingeniørkunst
Maskinens finish og kvalitet synes helt upåklagelig. Der er ingen ubehagelige vibrationer, og udsynet bagud i de strittende spejle er knivskarpt. Sædet er velpolstret, og jeg er sikker på, at Kawasaki’en byder på komfort i langturs-klassen.
Hvis du netop har disse tanker, kan din nye Ninja 1000SX også leveres med en touringpakke, der inkluderer sidetasker og andet guf, der gør turen ned gennem Europa endnu mere behagelig.
Fra raket til godmodig kammerat
Jeg triller stille ind på p-pladsen, og indstiller mig på, at morskaben er slut for denne gang. Det kan godt være at maskinen er slukket, men smilet på mit fjæs er ikke sådan lige at tørre af.
Prøveturen på den potente Kawasaki Ninja 1000SX var virkelig en positiv overraskelse, og jeg forstår udemærket de motorcyklister, der sværger til maskinerne i dette segment. Mangler du selv at bliver overbevist, kan jeg varmt anbefale, at du tager en prøvetur.
En Kawasaki Ninja 1000SX deler gerne nogle G-kræfter med dig og kan uden tvivl udfordre dig på de fleste parametre – men også bare være din godmodige kammerat, når du ber’ den om det. Det er kort fortalt en hammerfed kværn.
Prøv den. God fornøjelse. Og hils den lige fra mig – jeg savner den allerede.
