Langsomt blev parkeringspladsen fyldt med flotte og eksotiske køretøjer. Veteranbiler, en enkelt Porsche, en megasej 4×4 og så selvfølgelig nogle skinnende motorcykler.
Det var et specielt syn – og måske især på grund af den ældgamle kirke, der i dagens anledning optrådte som en højtidelig baggrundskulisse.
Vejret var ikke det bedste, og det var en skam, at det lige skulle være tilfældet på denne dag.
For efter en lang periode med sol og varme, blæste der denne formiddag et køligt og fugtigt bygevejr ind over området. Det var lidt en bet, men herregud.
Der var kun smil og godt humør hos alle fremmødte, og vi var enige om at give de unge mennesker en god oplevelse, så snart de kom ud af kirken. Det var jo deres store dag.
Der blev sparket lidt dæk og snakket netop den type indforstået tale, som kun motorcyklister og inkarnerede motorentusiaster forstår. Det var hyggeligt og nærværende.
Jeg havde ikke prøvet at køre konfirmationskørsel på MC tidligere, så jeg var lidt ekstra spændt. Desuden kendte jeg ikke den unge mand, som jeg skulle have med på bagsædet.
Kort tid senere stod det dog klart, at jeg ikke havde nogen grund til bekymring. For selvfølgelig blev det en succes.
Konfirmationskørsel på MC er og bliver jo altid et hit.
Første tur på bagsædet
Konfirmanden blev super glad og overrasket over, at familien havde arrangeret turen på motorcykel. Og efter de obligatoriske lykønskninger, var det tid at få jakke, handsker og hjelm på.
Hans øjne strålede af forventning bag hjelmen samtidig med, at familien gik amok i bestræbelserne på at forevige øjeblikket. iPhones og kameraer blev holdt frem i et antal, som man ellers kun ser foran en rød løber til en kendisbesat biografpræmiere.
Det var min motorcykelveninde, der havde ageret mellem-kvinde og forespurgt, om jeg var frisk på opgaven. Hende svarer jeg aldrig nej til, og således var aftalen kommet på plads.
Hun gav konfirmanden et klap på skulderen, og så trillede vi afsted på dagens promenadetur.
Det var hans første tur på på motorcykel, så han holdt godt fast. Men det gik stille og roligt, og Triumph’en gjorde det, den jo gør bedst: Den så godt ud og lød fantastisk.
Konfirmationskørsel på MC – et sikkert hit
De til dagen påmonterede Dannebrogsflag blafrede i fartvinden, og vi indtog de lokale veje i sikker stil. Og de mennesker vi mødte, vinkede og smilede venligt til os.
Vi stoppede og tog et par billeder, og det var tydeligt, at konfirmanden nød turen. Men skyerne trak sig sammen, og vi blev enige om, at det nok var bedst at finde det lune festlokale, hvor eftermiddagen skulle tilbringes.
Vi trillede gennem byen, og Triumph’ens næsten lovlige udstødningsrør gav genlyd mellem bygningerne. Og inden længe var vi fremme ved målet.
Konfirmandens far stod smilende klar til optagelse af endnu en videosekvens og et par billeder. Jeg hjalp den unge mand af med hjelm og jakke, og ønskede ham derefter en fortsat god dag. Glædesstrålende gik han ind gennem døren, hvor gæsterne var klar til at fejre ham.
Jeg havde kun en kort tur tilbage til min MC garage, og det passede fint. De første regndråber ramte visiret, og jeg skuttede mig under min Belstaff jakke.
Min første konfirmationskørsel på MC havde været god oplevelse, og jeg nynnede en strofe bag hjelmen. Det lød ikke lige så godt, som da Kim Larsen sang den, men jeg mente hvert et ord:
“Åh, de smukke unge smukke mennesker – gid de længe leve må”…
PS: Skal du ikke lige tjekke, hvad der ellers er udgivet på W MOTO? Du kan finde siden her.