Lydpotter med konsekvens: Er man en pinlig duks eller højlydt blærerøv?

Selv om det er 10 år siden, så husker jeg tydeligt prøveturen på Triumph’en. Den kørte lige som den skulle, men det var ikke køreegenskaberne eller udseendet, der fik mig endeligt overbevist om at købe maskinen.

Det var lyden.

Prøveturen tog mig ud på både mindre og større veje, og jeg kunne hele tiden høre lyden fra de flot skårne potter. Og da den ved motorbremsning lige lukkede lidt uforbrændt benzin igennem, gav det et fedt ’pofff’. Jeg kunne simpelthen ikke tørre smilet af igen.

’Køb den, køb den’ sagde jeg til mig selv. Og det gjorde jeg så.

Frygten for den norske fængselscelle

Piben fik en anden lyd (…) nogle år senere. Jeg ville en tur til Norge, og jeg var en smule bekymret for et eventuelt møde med de norske myndigheder.

Jeg havde godt hørt om tårnhøje fartbøder, og ved en tidligere indrejse fik jeg grundigt tjekket alle papirer på min bil. Nok et tilfælde, men alligevel.

Kunne de nu finde på at nægte mig indrejse eller finde den store bødeblok frem, hvis de ikke syntes om musikken fra Triumph’en?

Tryk for at høre de fede potter på Triumph’en

Fra dyb bas til symaskine-hvisken

Jeg havde de originale potter liggende, og de blev monteret. Overgangen til forrørene blev dog ikke dækket af noget skjold, så det så egentlig lidt kluntet ud. Men de kom på, og så trykkede jeg på startknappen.

Og skreg af grin.

Det lød jo forfærdeligt. Eller rettere: Af ingenting. Måske i bedste fald som en symaskine, som jeg husker den lyd fra håndarbejdstimerne i 6. klasse i 1981.

Men oppe i Norge skete der noget. For jeg nød det jo ligefrem. Maskinen lød meget mere ubesværet, og mine ører var slet ikke så belastede som normalt. Det gav en helt anden køreoplevelse, men det var altså rigtig behageligt på den lange tur.

Rebel igen

Vel hjemme igen skiftede jeg straks tilbage til de hørbare potter. Der er jo ikke noget som at få voksne mænd på fortovene til at græde bare ved lyden af lidt mekanisk torden. Ehhh – ok. Måske ikke helt. Men du ved, hvad jeg mener.

Det gik fint på de små ture rundt i lokalområdet. Lyden tilføjede en yderligere dimension til det at køre MC, og jeg syntes, det passede rigtig godt til Triumph’en.

Bakkerne rundt om Vejle var perfekte rammer til at åbne lidt for gassen, og responsen fra udstødningsrørene udeblev ikke. Og jeg kørte jo ikke ligefrem hele dagen, så det nåede ikke at blive belastning for ørerne.

Man har et standpunkt indtil…

I år gik turen så til Tyskland. Der var der vist kommet yderligere restriktioner med hensyn til støj fra især motorcykler, så der var ingen grund til at tage chancer.

Mine ’touring-potter’ kom på endnu engang. Og endnu engang blev jeg positivt overrasket.

De ca 1.200 kilometer på 4 dage blev tilbagelagt i god ro og orden. Med andre ord havde jeg den samme behagelige oplevelse med det lavere støjniveau som i Norge et par år tidligere.

Jeg havde også planlagt et par længere ture i Danmark, så jeg skiftede ikke tilbage igen med det samme. For dét der var godt i Tyskland, viste sig jo også at være helt ok i Danmark. Jeg kørte derfor videre med de originale potter.

Jeg tog mig selv i at lægge mærke til lyden af andre maskiner. Altså: Hvor meget til grin var jeg egentlig? Og inden længe måtte jeg konstatere, at de maskiner som lige nu er mine drømme MC’ere faktisk ikke siger så meget. Moto Guzzi V85 TT, Yamaha Tracer 900 GT og Triumph Tiger 900 blot for at nævn et par stykker.

Og der kom jo stadig nysgerrige og venlige mennesker hen til mig på diverse parkeringspladser og ville snakke Triumph. Også selv om jeg ikke havde de støjende potter på.

Så måske var det slet ikke så pinligt alligevel.

Højt, lavt eller midt imellem?

Efter en del kilometer med de originale potter, tog jeg en beslutning. De larmende rør kommer ikke tilbage på Triumph’en lige nu. For nu vil jeg prioritere noget andet, når jeg kører motorcykel.

Komforten er simpelthen så meget bedre, og da jeg gerne vil køre længere ture, er det det bedste valg. Men jeg skal selvfølgelig have fikset den overgang til forrørene.

Meeen: Måske kan man få nogle potter, der ligger et sted midt imellem rent lydmæssigt. Det kunne da være fedt og lige tilpas. Jeg tror altså lige, jeg spørger mig for, næste gang maskinen skal til service.

For lidt blærerøv er man vel stadig.

PS: Du skal da også følge W Moto på Facebook – tjek siden her