Jeg var afsted på min fede Triumph Bonneville America.
Du ved, bare sådan en hyggetur rundt i oplandet på en dejlig forårs-søndag. Solen skinnede klart fra en skyfri himmel, og om et par uger ville Grejsdalens bøgetræer ved Vejle være sprunget ud i et grønt farveorgie.
Jeg kørte overlegent, lettere bad ass agtigt og larmende.
Jeg nød lyden, når nedgearingerne sugede lidt uforbrændt benzin ud i de næsten lovlige potter, der så velvilligt kvitterede med hule drøn. Og jeg satte min egen langsomme cruising speed uden hensyntagen til nogen andre.
Pludselig så jeg lyset komme imod mig. Åhh, hvor fedt at møde en anden motorcyklist på netop denne skønne dag.
Hjelmen og solbrillerne skjulte det meste af ansigtet, men jeg fangede dog hurtigt, at det var en kvinde. Hun gav mig selvfølglig det traditionelle MC vink, da vi nærmede os hinanden.
Og jeg skulle da også lige til at stikke hånden ud til hilsen, da jeg så det. Men pyhh, godt jeg nåede at holde lappen for mig selv. For ved du hvad?
Hun kørte gudhjælpemig på en stor maxi-scooter. Ja, en SCOOTER !!
En rigtig motorcykel
Ok, vi tager den lige helt forfra.
I min optik er en motorcykel en 2 hjulet tingest, der ubesværet fragter den glade chauffør rundt, op og ned.
Det kan den gøre temmeligt kvikt og effektivt. Den er nemlig udstyret med en forholdsvis stor motor, der ubesværet tager omdrejninger og hurtigt sikrer et smil på chaufførens ansigt.
Motorcyklens ejer vil sikkert synes, at udseendet på biken er smart og lidt cool. Og farvevalg, stafferinger og lignende gejl kan slet ikke diskuteres, for det er jo ejerens øjesten, vi har med at gøre.
Den klarer både de små ture hen på tanken, måske den daglige transport til og fra arbejde, og kan også pakkes med de ting, der måtte bruges på en ferietur ud i sommerlandet.
En motorcykel har sandsynligvis også et bagsæde, hvorfra kæresten eller vennen kan opleve suset derude i den frie natur. Og det er også ok, at der er lidt bagageplads i en topbox eller i et par sidetasker.
Det er helt fint for mig, at motorcyklen også har en vindskærm, en kåbe eller andet, der kan beskytte lidt mod vejr og vind. Og kan det kombineres med en behagelig siddeposition, tja, så er vi ved at være der.
Se, DET beskriver en motorcykel – og det passer da på ingen måde på en scooter. Vel?
En rigtig motorcyklist
Der gælder vel også et vist kodex for en rigtig motorcyklist.
Jeg mener, ligesom man kan beskrive forskellen mellem en motorcykel og en scooter, kan man vel også hurtigt opliste dem, der IKKE er rigtige motorcyklister.
Har man motorcykelbukser med seler, er man faktisk allerede dømt ude. Det samme gælder dem, der kører med GPS – for ikke at nævne samtaleanlæg med skum-mikrofon. Det er jo næsten pinligt.
Og en flip-op-hjelm med indbygget solbrille diskvalificerer også lige på stedet – og tag bare en adventurehjelm med skygge med i samme omgang.
Dem, der kører i farvede textil-jakker drikker vel kun cafe-latte og har aldrig været uden for byskiltet. Og man kan helt sikkert heller ikke kalde dem i cowboybukser for rigtige motorcyklister.
Kører man i hel-læderdragt, er der sikkert blevet smilt en del bag ryggen på en, når man besværligt stavrer rundt om ishuset cirka midtvejs ude på onsdagsturen. Også selv om knæpuderne måtte være en smule ridsede.
Der er jo heller ingen rigtige motorcyklister, der kører med automatgear. Eller har skjulte bagagerum, der hvor benzintanken skal være. Og vi ved jo også godt allesammen, at man som motorcyklist holder sig fra alt, der har 3 hjul.
Sidst men ikke mindst, er der selvfølgelig ingen motorcyklister, der kører på scooter. Ingen.
Jou, jou. Så deeet….
Afsted igen
Nå, fangede du ironien?
For det hænger selvfølgelig sådan sammen, at vi alle bare er en smule forskellige. Både med hensyn til hvad vi kører på, og hvordan vi klæder os som motorcyklister.
Hør: Vi er sgu ALLE bikere.
For vi kører jo allesammen på en motorcykel helt efter eget valg, og vi gør det for at nyde den helt specielle følelse af frihed. Altså den der indforståede frihed som kun vi motorcyklister kender til.
Og netop derfor hilser vi alle ukritisk på hinanden, når vi mødes derude på vejene. Vi hylder fællesskabet og respekten imellem os. Sådan skal det være.
Så jeg tror, jeg skynder mig ud i Grejsdalen igen. Jeg er nødt til at møde hende på maxi-scooteren endnu en gang. Og så vil jeg hilse på hende helt uden forbehold.
For selvfølgelig er hun også en rigtig motorcyklist.
Nøjagtig lige som dig og mig.
PS: Skal du ikke lige tjekke og følge W Moto på Facebook? Det er nemt – bare tryk her.