“I natten klam og kold, bag Fredericia Vold”.
Sådan lyder første strofe af en ægte krigssang fra Fredericia. Og man må sige, at byen stadig bærer præg af den militære fortid.
For så snart man nærmer sig bymidten, bliver både vold-anlægget og de karakteristiske rektangulære gader meget synlige og nærværende. Voldene er noget større end man måske lige forestiller sig, og de minder mest af alt om et kæmpe frilandsmuseum.
Men inden man når så langt, skal man selvfølgelig bevæge sig ad de veje, der fører ind til bymidten. Og der har Fredericia et problem.
For byen vinder nok prisen som den by i Danmark, der har de grimmeste indfaldsveje.
Raffinaderi, megabutikker, togbaner eller industrihavn. Det er i store træk, hvad man kan vælge mellem, når turen går ind til centrum af den gamle fæstningsby.
Og ind til bymidten var netop, hvad jeg ville på en dejlig dag i det tidlige efterår. Solen skinnede og bladene på træerne var stadig grønne, så jeg havde de allermest positive vibrationer kørende under hjelmen.
Og måske derfor fandt jeg alligevel en skøn vej ind til byen. Jeg kom gennem byer med så liflige navne som Bøgeskov og Egeskov, og hvis jeg holdt blikket fast på vejen umiddelbart foran mig, kunne jeg næsten undgå at se raffinaderiets kæmpe olietanke i det fjerne.
Fra Superfos til krydstogtskibe
Jeg voksede op ikke så langt fra Fredericia. Og jeg husker stadig, hvordan man kunne se den gule vamle røg vælte op ad Superfos’ skorsten, ligegyldigt hvor man bevægede sig rundt i byen.
Sådan er det heldigvis ikke mere.
Gødningsfabrikken har måtte lade livet til fordel for en flot bebygget havnefront under stadig udvikling. Nu er der lige pludselig blevet attraktivt at være, og det var fedt at køre på den lange havnemole.
Min Yamaha XT1200 Super Ténéré forcerede de tidligere så travle jernbanespor uden at kny, og den største fare var vel at blive fanget i en fiskekrog, lige før den i en høj bue blev kastet langt ud over Lillebælt.
Fritidsfiskerne må dog vige pladsen på kajen, når et af de kæmpestore krydstogtskibe lægger til. Så overtager oceandamperen scenen, og de håbefulde fiskere må så finde andre steder at udfolde de maritime fritidssysler.
Der afholdes også træf på havnen for både MC, biler og andet på hjul. Det er et fedt sted, men man skal køre ordentligt og huske at holde balancen.
Rundt om volden
Voldanlægget er som nævnt ret så spektakulært. Og efter pausen på havnen besluttede jeg mig for at køre en tur så tæt på de kunstige bakker som muligt.
Det blev lidt af en udfordring.
For selv om jeg vil påstå, at jeg godt kan smide Yamaha’en rundt i krappe manøvrer og stejle kurver, måtte jeg sande, at Fredericias vejsystem blev lidt af en mundfuld.
Bevars, ikke på de almindelige boulevarder, men når jeg kørte forkert og derved trillede ind på småstier og lignende, måtte balancenerven op i omdrejninger. Og det skete flere gange.
Lettere forpustet holdt jeg pause og gik en tur op på selve volden. Bastioner, voldgrave og diger blev nu helt synlige, og det var et imponerende skue. Jeg skumlede en smule ved tanken om, hvor forfærdeligt det måtte have været at skulle dukke sig for fjendens krudt og kugler, dengang det var en rigtig slagmark.
Yamaha’en bød mig velkommen ned fra de græsklædte højder, og Den Tapre Landsoldat løftede sin hånd til hilsen, da jeg igen trillede ud ad hovedporten til fæstningsbyen.
En MC tur til Fredericia?
Området omkring Fredericia byder på nogle rigtig fede veje, og det er oplagt at tage på en MC tur på de kanter. Lillebælt skærer sig jo rundt i landskabet, og både Jyllands- og Fynssiden byder sig til med storslåede udsigter og dejlige sving.
Det er nemt at kombinere en dag i Fredericia med en tur omkring Vejle- eller Kolding Fjord, og det kan vel tilfredsstille de fleste danske motorcyklister. Båring Vig på Nordfyn ligger også lige om hjørnet, så det er bare med at komme afsted.
Fredericia Centrum, især inden for voldene, er absolut også et besøg værd. Byen har efterhånden det hele, og det var interessant at bevæge sig rundt på 2 hjul og opleve voldanlægget på tætteste hold.
Jeg kørte forbi Fredericia Motorklub på min vej hjemad, og det var dejligt at se, at den næste generation af dygtige speedwaykørere åbenbart stadig kommer fra trekantsområdet.
Det havde været en skøn tur, og der var egentlig kun ét problem, da jeg sagde farvel til Fredericia for denne gang:
Nemlig udsigten til de kæmpestore olietanke og lugten fra raffinaderiets skorstene…
PS: Indtast din email herunder, så kommer der en hilsen i din indbakke, næste gang der er nyt på W MOTO. Du kan også følge W MOTO på Facebook, og du finder siden her.