Det lignede måske lidt et selvmål, allerede inden færgen lagde til.
For jeg havde godt luret, at øen Fur sikkert kun ville byde på to ting. Og ingen af delene kunne rigtig fange mig denne dag, hvis jeg skulle være helt ærlig.
Bryghus og døde dinosaurer.
Altså, jeg var der jo for at køre motorcykel. Og så kunne hverken et heftigt alkoholindtag eller arkæologiske udgravninger hidse mig op.
Vejret op gennem Jylland havde heller ikke vist sig fra den bedste side, så der var ærligt talt minus på kontoen allerede der ved færgelejet. Min Yamaha Super Ténéré var dog i glimrende humør, så jeg gav det selvfølgelig en chance.
Jeg trillede af færgen og kørte mod vest. Ud mod Fur Bryghus. Og allerede efter få kilometer, kom der et smil på læben. For underlaget skiftede til det lækreste grus.
Nå ja, ja. Så skidt da. De næsten nye Dunlop Trailmaster fik lov til at hvirvle støv op, og det så fedt ud i sidespejlene. Efter bare 10 minutter var jeg helt overbevist.
Det skulle nok blive en herlig eftermiddag på Fur.
Lagdelt udsigt til fossilerne
Jeg havde lært lektien flere gange. Senest på min tur til Als.
Går turen til en af de overskuelig danske øer, skal man bare bevæge sig hele vejen rundt. Så skal oplevelserne nok komme til dig. Og langt de fleste vil være både overraskende og positive.
Så efter at have vendt min XT 1200 på p-pladsen foran bryghuset, gik turen mod nord. Jeg havde spottet, at en lille vej forbi campingpladsen og ud langs nordkysten kunne være næste udfordring.
For at ramme vejen, var der mere grus som underlag. Og pludselig gik det rundt, op og ned, og jeg måtte op i fodhvilerne.
En større udgravning kom til syne og afslørede en udsigt, jeg aldrig tidligere havde set. Og som jeg da slet ikke havde forventet at se i lille Danmark.
Bagsiden af udgravningen viste med al tydelighed, hvorledes undergrunden var opdelt i lag. Meget markante aftegninger visualiserede mange tusind års geologisk udvikling. Jeg var imponeret.
Jeg spottede tydeligt aftegningerne af en T-Rex. Men dem ser Nationalmuseet nok også, næste gang de kommer på de kanter.
For jeg måtte videre. Og dino’en løb jo ingen steder.
Grus, grus, grus – og udsigter
Solen kom igennem skyerne, og blæsten gik frisk over Limfjordens vande. Jeg tøffede gennem et sommerhusområde, alt i mens jeg tænkte på, hvorfor pokker jeg aldrig havde været her før.
Landskabet skiftede karakter til bakker med markante højdeforskelle. Vegetationen blev plantage-agtig og mindede mig om de bedste steder, man kan finde i Vejle Ådal.
Jeg holdt stædigt fast i planen om at bevæge mig hele øen rundt. Det betød, at jeg nærmede mig en lidt større vej, som ville tage mig mod øst. Og mine forventninger var helt klart, at nu måtte det da være forbi med gruseventyret. Men nej.
Det hele foregår nemlig på grus. Det hele, min ven.
Velprepareret afløste det ene stykke det andet, og det var guf for både mand og maskine.
Der var et par enkelte andre bilister. Pensionister bag rattet der listede rundt. De kunne dog hurtigt passeres, og løfter man hånden til hilsen, kan man også med sindsro møde dem på færgeturen tilbage et par timer senere.
Hvor var forbudsskiltene?
Selvfølgelig er der en række steder, som næsten alle turister stopper ved og betragter. Flotte udsigter, specielle historiske områder eller geologiske hot spots.
Jeg nød dog mest køreturen. Nød at Danmark også byder på så spektakulære ruter, som man ikke ser mange andre steder.
Små omveje, short cuts, lidt op og ned af bakkerne – alle ingredienser til en god køreoplevelse var der.
Og man måtte gerne.
For der var ingen forbudsskilte. Ingen trusler om bidske vagthunde. Ingen private indhegninger.
Der var med andre ord fri adgang til langt de fleste områder, og det var netop det, der gjorde dagen helt perfekt. I hvert hvis man er til en adventuremaskine kombineret med grusveje og flot natur.
Jo, jo bevars. Selvfølgelig skal man køre pænt, men man må jo gerne trille med en hastighed inden for lovens rammer og efter forholdene i øvrigt. Så det gjorde jeg. Smilende.
Ikke kun for geo-nørder
Jeg havde efterhånden fået skruet ganske godt op for varmen under min Belstaff jakke og Fuel adventure-bukser. Så det blev til grådige slurke af vandflasken, da jeg holdt pause på Færker Odde længst mod nordøst.
Også her var udsigten over Limfjorden mod Livø og Mors ganske fantastisk. Og det markerede desuden slutpunktet for min rundtur på Fur.
I adstadigt tempo fandt jeg efterhånden asfalten ind mod Stenøre og det lille færgeleje. Igen var trafikken til at overse, og jeg trillede lige om bord.
Jeg filosoferede lidt over, hvorfor jeg kun havde mødt så få andre dagsturister. Jeg havde jo kunnet nyde både vejene og udsigterne næsten helt for mig selv – selv om mit besøg var på en lørdag tidligt i august måned.
Måske var tricket, at jeg først kom over på øen midt på eftermiddagen.
Så havde børnefamilierne muligvis allerede fået nok i stendyngerne. For tømmerlus, blå negle og plaster til poderne forkorter jo nemt en ellers planlagt heldagstur.
Desuden havde de entusiastiske – men også tyndarmede – geonørder nok indset, at hakkeriet med hammer og mejsel heller ikke denne dag ville afsløre nye og hidtil ukendte danske dyrearter.
Og nede på bryghuset var øl-entusiasterne sikkert i gang med hujende at bestille endnu en omgang øl inden hjemturen. Altså – bare lige en slutter mere…
Men fakta var, at jeg i fred og ro havde haft en af sæsonens bedste off-road oplevelser. Og Fur overraskede på den fede måde.
Fantastiske frodige og stenede Fur.
Vi ses igen.
PS: Fang W Moto med et ‘synes godt om’ på Facebook – så går du ikke glip af kommende indlæg. Du finder siden her