Åhhh ja. Så var vi der igen. Min store Yamaha Super Ténéré og jeg.
Ude på den store midtjyske Hovedvej 13, skal det forstås.
Vi bevægede os selvsikkert med begge hjul solidt plantet på Jyllands legendariske transportrute, der effektivt tager dig fra Vejle til et stykke syd for Aalborg. Eller den modsatte vej.
Hovedvej 13 er måske den eneste danske vejstrækning, der burde sættes i en helt særlig kategori af betydningsfulde ruter. Som for eksempel E45 fra Sicilien til Alta i Norge. Eller A1 der går op gennem England.
På vejen op eller ned gennem Kongeriget balancerer du bogstaveligt talt på Den Jyske Højderyg. Og undervejs er der masser af steder, hvor du kan stoppe og finde afveksling fra den til tider intense trafik. Men det er ikke derfor, ruten er speciel.
Det er selve følelsen man har, når man transporterer sig ad Hovedvej 13, der gør den så legendarisk. For man er sgu for alvor på vej. Her er der ikke noget med småtur eller overdreven hygge. Alle trafikanter på 13’eren er på rejse.
Der sælges ikke cafe latte på de tankstationer, du kommer forbi. Kun sort kaffe. Og den eneste dressing du kan få i din franske hotdog, er almindelig stærk sennep. Ingen pjat.
Nej du, Hovedvej 13 er en vej for rigtige kvinder og rigtige mænd. Og rigtige motorcykler.
Så jeg lod min store adventuremaskine fylde det meste af en vejside, og mindede mig selv om, at det ikke kun er destinationen, der tæller.
For som alle motorcyklister ved: The journey matters.
Og dét gælder altså bare en smule mere på Hovedvej 13 end så mange andre steder.
Nøgenbadning: Nej tak
Jeg forlod den sagnomspundne jyske transportkorridor i den sidste rundkørsel i Viborg, og begav mig mod nord i retning af Løgstør. Landskabet blev en smule mere skarpskåret, og jeg blev belønnet med storslåede udsigter.
Limfjorden strakte sig ind i det nordjyske landskab, og oppe fra bakkerne så vandet indbydende og lokkende ud. Tanken om en nøgen dukkert strejfede mig, men jeg skulle ikke nyde noget. Jeg havde jo stadig mit image som en rigtig mand fra Hovedvej 13 at leve op til.
Alting åndede dog fred og idyl, da jeg ankom til Løgstør, og det blev til en kærkommen pause på havnen i den hyggelige fjordby. Jeg mindede mig selv om sidste gang, jeg var i Løgstør. Da fulgte jeg Limfjorden fra øst mod vest.
Men denne gang stod kompasnålen mod nord.
Iscenesat solformørkelse
Thorupstrand blev turens næste destination, og restauranten på stranden tilbød de lækreste fiskefrikadeller. Men uanset hvad spisestedet måtte diske op med, kunne det ikke slå underholdnings-værdien på den fiskekutter, der skulle trækkes op på land.
Skuet var fantastisk, da kutteren nærmede sig kysten. En bulldozer blev startet op, og den måske 40 år gamle dieselmotor sendte en ufiltreret solformørkende røgsky op i den ellers krystalklare blå himmel, da den begav sig ned til vandkanten. Men der blev ikke talt om CO2.
Gamle mænd rejste sig resolut fra bordene og efterlod deres måbende koner ved træbordene. Antallet af Ecco-aftryk i sandet fra deres fodformede sko kunne hurtigt tælles i tusindtal. Men der blev ikke talt om fortsat russisk samhandel.
Flokken af mennesker stimlede sammen, og de ville tæt på. Helt tæt. For tænk nu, hvis de kunne genkende en af fiskerne fra TV. Stålwiren knagede og bragede højlydt i skibets beslag, mens bulldozeren trak full pull. Men der blev ikke talt om sikkerhedsafstand.
Min MC tur til Nordjylland havde således allerede leveret den første oplevelse i særklasse. Og da kutteren endelig stod fast på stranden, vendte alle glade tilbage til bordene og spiste ihærdigt resten af fiskefrikadellerne.
Det gjorde jeg også. Imens tænkte jeg på, om jeg lige havde været vidne til en form for iscenesat open air forestilling om den ægte danske idyl. Og om entrebilletten til showet mon var inkluderet i prisen for fiskefrikadellerne?
Jeg fandt dog ikke noget svar. Jeg spurgte heller ikke, for jeg havde jo også følt mig underholdt.
Og frikadellerne var fantastiske.
På grus i mosen
Tusindvis af fugle havde samlet sig i flok, og de blærede sig i skiftende formationer i himlen over Grønnestrand kun et par kilometer øst for Thorupstrand. Solen strålede, og jeg måtte allerede standse op for at nyde indtrykkene.
Landskabet var helt unikt. Lyngklædte bakker og lave træer prægede den fantastiske udsigt, og det var som om, at der netop her var et mikroklima, der gav mulighed for en helt speciel vegetation.
Det kunne selvfølgelig også blot skyldes, at der netop denne dag var dejlig læ i fralandsvinden.
Videre gik det mod nord, og jeg sigtede mod Store Vildmose. Jeg fandt udsigtstårne og fantastiske naturarealer, men dyrene gemte sig godt i de lave bevoksninger denne eftermiddag.
Pindstrup Mosebrug producerer på kæmpestore arealer i området, og det var fascinerende at se, hvordan den danske muld kan finde vej ned i en plastiksæk for derefter at blive solgt til høje priser i ind- og udland. Jeg kørte videre på nogle af de bedste grusveje i Danmark, og sådan blev min MC tur til Nordjylland krydret med en ekstra køremæssig oplevelse.
Jeg slukkede for GPS’en og kørte bare på gehør og solens placering. Fra tid til anden så jeg skilte mod Manna og Thise, og Allan Olesens musik begyndte at fylde i baghovedet.
Og så ved man instinktivt, at man er på rette vej i Nordjylland.
Videre mod nord
På vej til dagens overnatningssted i Frederikshavn, kom jeg forbi Kornets Hus lidt syd for Hjørring. Og hvilket herligt besøg det var.
Omgivelserne var helt nye, og det var en oplevelse at besøge udstillingen og blive lidt klogere på kornets oprindelse og anvendelse. Jeg toppede kaffen op med et stykke nybagt brød af enkorn, hvilket blev serveret med et smil af stedets engagerede personale.
Kornets Hus er helt sikkert et besøg værd, og du kan læse mere om stedet her.
Næste morgen var jeg tidlig afsted, og Skagen tog endnu engang venligt imod med en nyasfalteret indfaldsvej og søndagsstille gader. Så jeg tog et cruise gennem Danmarks nordligste by.
I Gl. Skagen var der ihærdige midaldrende turister, der med stolthed flashede logo-badekåber fra Ruths Hotel på deres vej til stranden. I 10 graders varme og uden for sæsonen, vel at mærke.
Og i Skagen var de første turister på vej til Grenen, mens andre pakkede bilen og gjorde klar til hjemturen. Jeg kørte stille rundt på havnen, og blev vildt imponeret over størrelsen af de oceangående fiskefartøjer.
Kontrasten til optrinnet på Thorupstrand var slående, og jeg havde svært ved at finde min egen mening om virklighedens barske realiteter.
Retur gennem tunnellen
Vendsyssel var endnu engang badet i efterårssol, da jeg satte kursen sydpå. Jeg kørte ad de mindste hovedveje ned til Aalborg og nød det hele i fulde drag.
Min MC tur til Nordjylland havde budt på meget mere, end jeg havde håbet på. Storslået natur og skønne veje. Så jeg kom glad op fra Limfjords-tunnellen og tænkte på, at det snart var tid til frokost.
Ingen tvivl om, at det skulle være en fransk hotdog med sennep og en kop sort kaffe.
Serveret et sted nede ad Hovedvej 13, selvfølgelig.
PS: Tast din email ind her på siden så kommer der en hilsen næste gang, der er nyt. Du kan også følge W MOTO på Facebook, og du finder siden her.