Fra 5 til 15 grader.
Det var omtrent det hop i temperaturen, som det meste af Danmark oplevede i løbet af bare ét eneste døgn. Og tænk sig – det var kun tidligt i marts.
Desuden var det tilmed var på en lørdag, at disse to-cifrede temperaturer forkælede kinderne på de fleste danskere. Og som en helt naturlig konsekvens, myldrede vi allesammen udenfor.
Vi fandt haveredskaber, golfudstyr eller motorcykler frem alt afhængig af hvilken interesse, der havde været pakket ned i de mørke måneder.
Vinterens klamme hånd slap på et øjeblik sit tag i os, og smilende kiggede vi alle op i den dejlige blå himmel. Danmark når det er bedst.
Tænk sig: En skøn lørdag morgen på den allerførste forårsdag. Ahh….
Den idyl stod dog i dyb kontrast til det smertehelvede, som en ulykkelig motorcyklist desværre befandt sig i nogle få timer senere. Kvæstet lå han i vejsiden og ventede på, at ambulancen skulle komme. Hans venner og tililende medtrafikanter sad omkring ham.
Jeg oplevede det tæt på. Det var forfærdeligt. Det blev en frygtelig sæsonstart. Da jeg kørte hjemmefra, havde jeg slet ikke i tankerne, at jeg kunne blive ufrivillig tilskuer til netop det.
Tænk sig, en MC-ulykke på årets første tur.
Kan den mon starte?
Min dag var ellers startet så godt kun et par timer tidligere. Efter morgenkaffen og den obligatoriske lørdags-gåtur med støvsugeren, gik jeg fløjtende ud til den skønne Yamaha XT1200 Super Ténéré.
Den krævede ingen rengøring, for den stod mean n’ clean og helt klar til foråret. Men alligevel sneg der sig en lille tvivl ind hos mig. Ville den nu starte efter flere måneders stilstand?
Batteriet var selvfølgelig blevet vedligeholdt vinteren igennem, og der var ingenting i vejen med maskinen, da den blev sat i vinterhi. Og det viste sig da også at være ubegrundede bekymringer.
Den startede ved det første lille tryk på knappen, og alting føltes nøjagtigt ligesom for et par måneder siden. Både lyden og vibrationerne i tomgang var let genkendelige, og smilet blev blot endnu større.
Jeg trak i min spritnye Rev’it motorcykeljakke og spændte hjelmen. Og følelsen, da jeg trillede ned ad indkørslen, var helt ubeskrivelig.
Nu var den nye sæson endelig i gang.
Kaffe, kage og kurver
Jeg ved ikke med dig, men jeg starter hver ny sæson på næsten samme måde. Det bliver altid bare en lille tur og selvfølgelig med en indlagt kaffepause.
Turen går altid samme sted hen, og ruten går praktisk talt lige gennem min baghave. Der er der overdådigt skønt, og vejene er uovertrufne. Landskabet er bakket, og åen snor sig bugtende afsted på dens vej ud til fjorden.
Området er Vejle Ådal.
Her bliver jeg aldrig skuffet, selvom jeg efterhånden kender de fleste veje. Både de asfalterede og dem med grus. Også de mere befærdede og tillige dem, som jeg normalt har helt for mig selv.
Jeg fik pumpet dækkene, og brugte ellers de første kilometer til at banke rust af balancenerven. Det var så fedt endelig at komme ud på to hjul, og mit hovede var fuld af en boblende lykke inde bag hjelmen.
Tankerne om den kommende sæsons ture og oplevelser fik ekstra energi fra en kop kaffe og en kage hos Cirkel K i Egtved. Stedet skuffede heller ikke denne gang, selvom priserne vist havde fået et nøk opad, siden jeg var der sidst.
MC ulykke på årets første tur
Jeg var heldigvis ikke alene på vejene denne lørdag. Der var familier på udflugt, et væld af cyklister og selvfølgelig også motorcyklister.
Alle var glade. Jeg hilste ivrigt på dem, jeg mødte, og det skortede ikke på store armbevægelser den anden vej.
Jeg fandt Tørskind Grusgrav, og fik taget årets første billeder af motorcyklen. Og så var det tid at stikke snuden hjemad.
Det var på vejen op fra ådalens dyb, at turen tog en helt anden og uventet drejning. Pludselig holdt jeg i kø på den lille vej, og jeg kunne godt se, at der var sket en trafikulykke.
En bil og en motorcykel var kollideret, og skaderne på bilens førerdør vidnede om, at sammenstødet havde været voldsomt. Motorcyklisten lå kvæstet i vejsiden. Flere på ulykkesstedet forsøgte at hjælpe så godt de kunne, men der var chok og fortvivlelse hos alle.
Rystet kørte jeg hjem, mens jeg håbede det bedste for den tilskadekomne. Jeg vidste naturligvis ikke, hvad der havde forårsaget ulykken på den snoede vej derude i Vejle Ådal. Jeg havde kun set resultatet.
Vel hjemme i garagen kom jeg til at tænke på dengang, jeg satte mig for at kigge i statistikkerne for ulykker på motorcykel. Den analyse kan du læse mere om her.
Dengang var jeg tæt på at sælge begge mine motorcykler og opgive drømmene på 2 hjul. Jeg fandt dog en plan for min egen sikkerhed, og indtil videre har den holdt mig på sikker afstand af farlige situationer.
Men oplevelsen på den smalle vej i Vejle Ådal mindede mig om, at det stadigvæk kan gå galt. Også lige der hvor man allermindst venter det.
Så pas på i den nye sæson. Kør sikkert.
Og kom godt hjem.
