Motorcyklist i alvorligt sammenstød med bil.
På blot få uger i løbet af sensommeren 2023 blev denne overskrift gentaget igen og igen. Det var tragisk at læse om de forfærdelige og helt meningsløse uheld.
Antallet af ulykker mellem motorcyklister og bilister syntes at eksplodere over disse måneder, og jeg tror, vi var mange MC chauffører, der overvejede fremtiden på to hjul.
Var det virkelig værd at risikere liv og lemmer i ønsket om at opleve den fantastiske frihed, det giver at køre motorcykel?
Og hvorfor var der lige pludselig så mange alvorlige MC-ulykker? Mon det ville blive min tur næste gang?
Indrømmet: Jeg blev næsten bange for min egen skygge.
Jeg blev usikker på, om jeg overhovedet ville køre motorcykel længere. Jeg frygtede ulykken, der sikkert snart ville sende mig ind over en kølerhjelm og lige ned i asfalten. Og i værste fald direkte ind på kirkegården.
Jeg gav bilisterne skylden for, at det stod så galt til med trafiksikkerheden for os motorcyklister.
Niveauet for deres uopmærksomhed havde åbenbart nået et nyt lavpunkt. Og skulle det virkelig blive bilisternes trang til at se mere på mobiltelefonen, end på vejen foran dem, der ville få mig til at stoppe med at køre motorcykel?
Spørgsmålene hobede sig op, og jeg manglede svar på det meste. Jeg var frustreret og sur.
Jeg besluttede mig dog for lige at trække vejret og undersøge et par facts, inden min Triumph Bonneville og min Yamaha Super Ténéré blev sat til salg. Og det var nok meget godt.
Hvor farligt er det at køre MC?
Jeg satte mig til at læse Vejdirektoratets opgørelse over trafikulykker i 2022. Det var trist læsning.
Der var 16 motorcyklister, der mistede livet. Yderligere 155 kom alvorligt til skade, og 27 blev lettere tilskadekomne efter et trafikuheld.
Så officielt var der 198 motorcyklister, der kørte galt i 2022.
Opgørelsen overraskede mig dog på flere punkter. Først og fremmest undrede jeg mig ærligt talt over at læse, at ca. 30% af ulykkerne (eller 71 stk) var eneulykker.
Altså ulykker hvoraf nogle måske kunne have været undgået, hvis motorcyklisten blot havde kørt efter forholdene. Eller måske bare inden for egne evner.
Desuden har jeg altid troet, at langt de fleste MC ulykker skete i forbindelse med krydsende trafik. Derfor overraskede det mig også at læse, at det kun var tilfældet i ca. 25% (eller 52 stk) af ulykkerne.
Jeg læste også en rapport fra Havari-kommissionen (2009) om motorcykelulykker. De havde analyseret 41 MC ulykker og konkluderede, at ca. halvdelen kunne have været undgået, hvis motorcyklisterne ikke havde kørt for stærkt.
Og naturligvis var der også bemærkninger om, at motorcyklisternes manglende synlighed var en ikke ubetydelig faktor. Men det kom ikke ligefrem som nogen overraskelse.
Så det var tydeligt, at der var nogle væsentlige punkter, der pegede i min egen retning. Altså som motorcyklist. Noget jeg selv burde være opmærksom på.
Selvfølgelig sker nogle MC-ulykker udelukkende på grund af uduelige og uopmærksomme bilister.
Men ved at læse rapporterne stod det klart for mig, at trafikulykker med motorcykler ikke altid KUN er bilisternes skyld.
Skal, skal ikke?
Tallene i rapporterne var til at stole på. De var samlet af det korps af professionelle personer, der rykker ud, når ulykkerne er sket, og dem der holder styr på tallene. Altså eksperterne fra Havarikommissionen og Vejdirektoratet.
Åhh, for pokker da. Jeg følte mig skidt tilpas og næsten fysisk dårlig over at nærlæse de hårdkogte facts og tal.
Jeg gik en tur ud i MC-garagen, da jeg var færdig med at studere rapporterne. Var det virkelig tid til at skille sig af med de to maskiner, der havde givet mig så mange og fede oplevelser? Var det simpelthen blevet for farligt at køre MC?
Nej og nej. Tallene viste jo sort på hvidt, at jeg selv har en markant indflydelse på, hvor stor risikoen er for, at jeg kører galt på motorcykel.
Jeg besluttede i stedet for, at jeg fremover ville gøre den risiko så lille som muligt. Og hvorfor ikke søge lidt inspiration?
Danmarks bedste motorcyklister?
Hvert år kører politiet rigtig mange kilometer på motorcykel. Og man kan jo stille sig selv det spørgsmål, hvorfor pokker de ikke topper i statistikkerne over ulykker på MC.
Jeg mener, jo flere kilometer man kører, jo større er sandsynligheden vel for, at man bliver involveret i et uheld. Men det tyder på, at motorcykelbetjentene klarer frisag.
Man hører selvfølgelig ikke om det hver gang, en politi-MC vælter, men mon ikke det ville være almindelig kendt, hvis det stod rigtig grelt til.
Så hvorfor kører MC-betjentene ikke galt? Er de virkelig bare nogle ægte naturtalenter på motorcykel? Argh – mon dog.
Jeg tror, de målbevidst træner i IKKE at blive fanget i de situationer, som øger chancerne for at blive involveret i et trafikuheld. De har styr på deres motorcykel uanset forholdene, de kan ses, og de kan om nødvendigt også høres.
De kender den mest optimale placering på vejen, de kører normalt ikke for stærkt og er opmærksomme på deres omgivelser. Og så tror jeg, at de aldrig tager chancer i trafikken, der ville bringe dem selv i overhængende fare.
Det kunne da godt være, at man skulle kopiere et par af de tricks.
Forsigtige mig – men pyt med det
Så jeg har besluttet, at jeg tager på endnu et køreteknisk kursus, når den nye sæson starter. Det bliver helt sikkert hyle sjovt, og samtidig bliver jeg også en smule bedre til at tøjle maskinen.
Derefter vil jeg indtage vejene i ind- og udland med min nye skrig-gule HJC RPHA 91 hjelm på hovedet. Den er måske ikke så pæn, men den er ganske behagelig. Og nå ja: Så kan den ses på laaang afstand.
Desuden vil jeg forsøge at være endnu mere opmærksom på de bilister, der vil krydse min vej. For de har sikkert ikke set mig.
Og hvis jeg så også kan holde lidt igen med gashåndtaget – tja, så er jeg vist ved at være der.
Åhh, jeg glæder mig allerede. Det bliver altså en fed ny sæson.
Og forhåbentlig uden uheld.
PS: Smid gerne et like hvis du alligevel besøger W MOTO på Facebook. Du finder siden her.