Triumph’en var efterhånden blevet 10 år gammel, og det havde sat sine spor. Altså ikke sådan at den var blevet gammel og udtjent, og der var jo reelt ikke rigtig noget i vejen som sådan. Tja, måske har jeg egentlig svært ved at forklare hvorfor jeg syntes, at det nu pludselig var tid til at give sædet en tur.
Den ærlige version er nok den, at jeg var begyndt at kigge lidt efter andre motorcykler, hvor sædehøjden var noget højere. Jeg er små 190 cm og jeg kunne jo godt se, at andre typer af motorcykler måske var bedre til personer af min statur, og jeg var nok også blevet lidt træt af, at mine ben pegede så langt ud og fremad mod fodhvilerne. Jeg havde jo planer om en tur til Polarcirklen allerede på det tidspunkt, og noget måtte gøres inden den tur skulle realiseres.
Desuden syntes jeg også at betrækket så lidt træt ud. Den originale polstring bar præg af at have været udsat for vejr og vind i næsten 10 år, og det kunne ses. Der var lidt løse syninger hist og her, og jeg syntes også, at sædet var blevet for glat. Oven i det var selve siddefladen også blevet ret så hård, så en længere tur kunne måske blive en belastning og forstyrre den superdejlige oplevelse som det jo er at tage på touring. Så jeg havde efterhånden fået samlet mig nok argumentation for at gøre noget ved sagen.
Så den korte version af opgaven var at forøge siddehøjden og gøre sædet mere komfortabelt – og samtidig skulle det se godt ud. Hvem mon kunne hjælpe mig med det?
Jeg søgte efter flere firmaer i det østjyske, og jeg forsøgte også at finde inspiration på YouTube. Efter en del research fandt jeg Ry Autopolstring og besluttede mig til at aflægge dem et besøg. En tidlig forårsmorgen sadlede jeg derfor op, og begav mig afsted mod Søhøjlandet.
Det blev til en af de ture hvor jeg bare endnu engang bekræftede mig selv i, at dét at køre motorcykel er en fantastisk følelse og den mest optimale måde at opleve det forbipasserende landskab på. Jeg kan huske at jeg sad der og tænkte på, at jeg nok ville droppe alle salgsplaner hvis mine ønsker med sædet kunne gennemføres.
Jeg trillede ind på pladsen foran Ry Autoplostring, og parkerede i det dejlige solskin. Indenfor fandt jeg indehaveren og en kollega, og de var begge i gang med nogle spændende projekter. Der stod en VW Bobbel der var helt nyrenoveret – men alle sæder var taget ud og var under forvandling til de sejeste læderbetrukne sæder man kunne tænke sig.
Midt i hallen stod der en lystyacht og fyldte godt op, for ejeren havde givet sig selv en fødselsdagsgave der indebar, at prammen skulle have nyt betræk på alle siddeflader. Og der kom jeg så med ønsker, tanker og ideer om et noget mindre projekt – hvad mon de ville sige til det?
Efter at have hilst på, gik indehaveren med ud og kiggede på Triumph’en. Jeg fik forklaret mine ønsker, og han tog det vildt seriøst. Det var så fedt at opleve, og han kom med forslag til hvad der var realistisk, og hvad der stadig ville se godt ud. Nogle af de tanker jeg selv havde haft, fik han på en pæn og professional måde talt mig væk fra, og inden jeg vidste af det, var vi enige om hvad der skulle ske.
Jeg fik valgt materialet der skulle bruges, og vi fik en god snak om fordele og ulemper ved at inkludere en gel-sektion i sædet. Jeg var bare rigtig godt tilfreds, og hvor var det dejligt at møde en professionel og vidende fagmand, der virkelig gav sig tid til at betjene mig ud fra de ønsker og ideer som jeg kom med. Vi fik aftalt datoen for hvornår ombygningen kunne ske, og jeg kørte derfra med et smil på læben.
Et par uger efter skulle sæderne afleveres, og endnu engang blev jeg positivt overrasket. Indehaveren insisterede nemlig på, at jeg skulle have sædet til test inden de færdiggjorde det med gel-sektion og påsyning af betrækket. Grunden var, at sædet jo netop skulle omforandres en del, og derfor var der ide i at jeg godkendte det inden færdiggørelsen. Jamen – det var da helt ok, og vi aftalte tidspunkt for hvornår jeg kunne hente det.
Testen gik fint, og jeg kunne allerede mærke, at det ville blive, lige som jeg havde ønsket mig. Jeg sad markant højere, og det gav en helt ny komfort og kontrol over motorcyklen. Jeg skyndte mig at levere sædet tilbage for endelig færdiggørelse, og så var det jo bare at glæde sig. Passagersædet og det lille ryglæn fik også tur, så det hele kunne matche og klæde Triumph’en – dét var jeg sikker på.
Snart kom den dag hvor jeg kunne hente de færdige dele, og jeg blev ikke skuffet. Finishen var lige i øjet, og jeg blev endnu engang bekræftet i at jeg havde truffet det rigtige valg med hensyn til materialer. Prikken over i’et var den blå syning som bare matchede med resten af maskinen. Dejligt.
Det var en skøn og lun sommeraften, så jeg trillede MC’en ud på fliserne derhjemme og gav mig rigtig god tid til at få samlet det hele på rette vis. Det er altid spændende at få ’nye’ dele monteret som ændrer både udseende og funktion, men jeg må bare erkende at denne ændring var helt som jeg havde forventet.
Efter monteringen kørte jeg en testtur, og der mærkede jeg for første gang forskellen på et traditionelt sæde og et med gel-indlæg. Jeg havde frygtet lidt at det ville blive for blødt og ’skvulpende’, men igen var det lige tilpas og helt i tråd med, hvad jeg gerne ville have af forbedret komfort.
Et par måneder efter kørte jeg så en på tur til Polarcirklen i Norge, og det var naturligvis den ultimative test. De mange timer i sadlen var intet problem, og jeg blev ikke øm eller lignende.
Tværtimod fandt jeg god støtte i sædets opbygning, og med den forbedrede komfort har jeg bare endnu mere lyst til at begive mig ud på længere ture.