Jeg er egentlig ikke den store museums-freak. Tro mig – jeg HAR forsøgt med både moderne kunst, naturhistorie, kongerække og krige.
Det gik endegyldigt galt dengang, hvor jeg løste billet til en udstilling af mobiler på ARoS i Aarhus. Min forventning var, at jeg skulle se på telefoner. Det skulle jeg så ikke.
Men et motorcykelmuseum – det måtte da være lige noget for mig. Og det var det så i den grad også.
Et imponerende skue
På vej mod entredøren bemærkede jeg den reserverede MC parkering lige foran døren. Det var først på dagen, så der var endnu god plads. Men et par Harley-chauffører havde fået morgenkaffen tidligt, trykket på startknappen, sikkert vækket nabolaget og var derefter draget på museum. Maskinerne udgjorde derfor en flot velkomstportal.
Jeg trådte indenfor, og det første jeg bemærkede, var den fantastiske duft. En liflig blanding af benzin, gummi, olie og nybrygget kaffe fandt ubesværet vej til mine næsebor.
Det her syntes bare helt rigtigt. Lige fra starten.
Entrebilletten blev købt ved glaslugen, og jeg blev venligt og kyndigt informeret om faciliteterne. Så var jeg klar.
Udsigten over de udstillede modeller var imponerende, og jeg glædede mig til at se nærmere på herlighederne.
Skinnende maskiner – række efter række
Lad det være sagt med det samme. Samlingen var fantastisk. Den vistnok første danske motorcykel – en Elleham – stod der flot til skue, og efter min mening, var det udstillingens perle.
Andre sjældne og ikoniske maskiner blev også præsenteret. Flotte og på rad og række. Istandsættelsen af motorcyklerne var gennemført og selvfølgelig til udstillingsniveau.
Mærkerne var mangfoldige og både kendte og mere eksotiske fabrikater var at finde.
Udstillingen var i 2 etager, og gav et skønt billede af fortidens maskiner. Og det var ikke kun de rigtig gamle motorcykler der var på display, nej, også et par ny-klassikere havde fundet vej til udstillingen.
Jeg blev desuden ramt af genkendelsens glæde, for ungdommens (min egen, altså…) udvalg af knallerter var også at finde.
Og sammen med scootere, sportsmaskiner og mange andre, syntes udstillingen komplet. Det var altså imponerende.
Et fantastisk møde
Det tog tid at komme hele vejen rundt, men sluttelig nærmede jeg mig udgangen. Og her fik jeg besøgets og dagens bedste oplevelse.
Den venlige mand fra billetsalget kom mig i møde. Smilende spurgte han, om jeg havde nydt turen rundt. Og vi faldt hurtigt i snak.
Det viste sig at være den 92 årige Henning Pedersen. Hans viden om udstillingen var enorm, og med et smittende engagement og med tydelig kraft bag ordene, fortalte han yderligere om maskinerne og de tilhørende historiske detaljer.
Men Hennings egen involvering i det team der står bag hele driften og udviklingen af museet, var det, der imponerede mig mest. Med deltagelse i både restaurering og klargøring af ’nye’ maskiner til udstillingen, havde han således fingerne med i mekanikken.
Desuden var det jo også ham der havde solgt billetten til mig. Og det var også ham der havde overskud til at komme mig i møde, da jeg nærmede mig udgangen.
Hans personlige ønske om at alle besøgende skulle have en god oplevelse, var helt uforfalsket og ægte.
Jeg tror, at Henning er meget vigtig for Danmarks Motorcykelmuseum – og omvendt tror jeg også, at det er meget vigtigt for ham.
Det var dejligt livsbekræftende at opleve, hvad den rette mængde benzin i blodet og flotte motorcykler kan gøre for dit helbred.
Afsted til Stubbekøbing
Jeg har tidligere besøgt Harley Davidson museet i Milwaukee. Og selvfølgelig kan man ikke sammenligne størrelsen og opsætning af de to udstillinger.
Men jeg følte mig lige så imponeret – og endda en tand mere velkommen – i Stubbekøbing som i Milwaukee. Og det skyldtes både selve udstillingen og helt sikkert også mødet med Henning.
Her vises den 2-hjulede historiske mangfoldighed på ægte og flot maner. Så tag blot afsted til Stubbekøbing.
Og når du nu er der: Husk endelig også at få en god snak med de herlige gutter, der passer så godt på den flotte samling på Danmarks Motorcykelmuseum.