På køreteknisk MC kursus: Jamen, sikke da noget pjat – eller hvad??

Hør lige her: Et køreteknisk kursus er altså ikke noget for mig. Måske for andre. Men altså ikke for mig.

For sagen er, at jeg egentlig ikke kan lære ret meget mere om at køre motorcykel. 

Jeg er meget erfaren. Jeg har lært lektien gennem tusindvis af kilometer. Jeg er i kontrol. Altid.

Argh – hvor ER det pinligt, at jeg må indrømme, at et par af disse tanker faktisk strejfede mig, inden jeg tog på køreteknisk kursus.

For her kommer den sande historie om, hvordan jeg lærte mere af 4 timers undervisning, end jeg har gjort de sidste mange år ude i trafikken.

Velkommen i teorilokalet

Vi mødte alle op på vores nyvaskede maskiner. Andægtigt parkerede vi langs hegnet, tog hjelmen af og hilste på hinanden med højt humør.

10 stolte motorcyklister. Mere eller mindre erfarne, men alle forventningsfulde og spændte. For hvad kunne de kommende timer på det forholdsvis kompakte køretekniske anlæg mon byde på?

Vi startede med en lille smule teori. Nedlægningsvinkler, siddeposition, kontrastyring og fokus ud af svingene. Det skærpede sanserne, og det var nemt at drage paralleller til det rigtige MC-liv derude på landevejen.

Stille nynnede jeg titel-melodien fra TopGun, da vi i samlet flok gik tilbage mod de ventende motorcykler. Stemningen var ligesom til det, syntes jeg.

Nu skulle det være.

En let gang opvarming

I kører i kolonne bag ved mig. Efter 3 omgange giver jeg tegn, og køreren bag ved mig falder ned bagerst i rækken.

Prøv at følge mine linjer i svingene og følg min hastighed gennem keglerne. Jeg holder øje med Jer i spejlene.

Hvis I ikke kan følge med, er det ok.

Instruktøren på hans Honda CB 500 X gav således nemme og klare instrukser, og så var det bare at følge med. Hvor svært kunne det lige være. Jeg mener: En CB 500 X…

Men lad det være sagt med det samme. Jeg syntes, det gik forbavsende stærkt. Det var intenst, krævede fuld koncentration – og så var det hyle sjovt.

Da det blev min tur til at køre bag ved instruktøren, gjorde jeg efter bedste evne, hvad der var blevet sagt. Ramte linjerne, holdt på og fulgte trop.

En omgang bød på både en hurtig og langsom kegle-sektion, diverse svingkombinationer og vel sagtens med hastigheder fra 25 km/t til måske 100 km/t.

Jeg var høj af køreglæde og havde i hvert fald fået varmet op. Så godt og grundigt, endda.

Og jeg havde fået første lektion lige i smasken: De rette linjer gennem svingene gør en kæmpe forskel. Og så gør de faktisk en Honda CB 500 X med en dygtig chauffør, ganske hurtig.

Bagbremsen er din ven med 2 km/t

Næste øvelse handlede om manøvrering ved lav hastighed. Nogle nye kegler opsat i et sindrigt system udfordrede vores evner i at dreje maximalt – men samtidig kontrollere og holde fokus på udgangen af svingene.

Vi startede med at kigge på instruktøren. For han ville lige vise, hvordan det skulle gøres. Uendeligt sikkert, bestemt og i fuld kontrol smed han Honda’en gennem det yderst snævre baneforløb.

Så i mit bremselys undervejs? Jeg bruger bagbremsen til at finjustere kørslen i de skarpe sving. Brugte jeg forbremsen eller gashåndtaget, ville jeg ikke kunne gøre det, sagde instruktøren.

Ok så. Den havde jeg ikke lige hørt om før. Men det var ganske vist.

Vi blev sluppet løs i kravlegården, og kunne ved selvsyn opleve fordelen. Vægtforskydningen var nu fuld kontrollabel, og jeg tænkte i mit stille sind, at det trick burde jeg da have lært for mange år siden.

Katastrofeop-breeeems-ning

Prøv lige at spørge dig selv hvornår du sidste gang klodsede bremserne. Helt og aldeles. Altså fra 100 km/t til 0 km/t. Og det med en kraft, så du var ved at kaste op indvendigt i hjelmen.

Nå, har du heller ikke gjort det for nyligt? Måske aldrig? Hmmm – læs lige med her:

Fordobler du hastigheden – tja, så firdobler du bremselængden. Og så kan du i øvrigt lige lægge en god sjat ekstra meter til, fordi det også tager tid at sende meddelelsen ud til højre hånd, at nu må der gerne trykkes hårdt om grebet.

Så afstanden til den forankørende er helt afgørende for, om du får stoppet i tide. Og jo hurtigere det går, jo længere afstand er påkrævet.

Men det vidste du jo godt – og selvfølgelig har det IKKE været et issue for hverken dig eller mig. Men jeg siger dig: Øvelsen hvor vi skulle køre forskudt ved siden af hinanden og foretage en max bremsetest, overbeviste mig om noget andet.

Vi har alle sammen tendens til at køre for tæt.

Stof til eftertanke

Det nemmeste nu ville være at diske op med en lille morale. Altså om hvor vigtigt det er med lav hastighed, stor afstand og fuld kontrol.

Men du slipper. I stedet vil jeg bare kigge en smule indad, og erkende i dette lukkede forum, at jeg tog fejl.

Jeg troede, at en track day ville være det helt rigtige for mig. For jeg var jo allerede en erfaren motorcyklist. Lidt fart, spænding og kørsel om kap, var da lige hvad jeg kunne bruge.

Men de 4 timer med en erfaren instruktør på et køreteknisk anlæg beviste noget andet. Jeg blev maximalt udfordret. Og jeg blev uden tvivl markant bedre til at køre motorcykel.

Ok – så kommer der en lille morale alligevel: Skynd dig afsted på et køreteknisk kursus.

Det er MEGET bedre, end du tror.

PS: Du skal da også følge W Moto på Facebook – tjek siden her