Nåå ja, det er jo DET vi er så vilde med som motorcyklister.
Altså den fulde eksponering til elementerne omkring os. Come rain or shine. Vi tager det nemlig som det kommer. Og vi ELSKER det lige meget hvad.
Jeg gentog det igen og igen. For det væltede ned med regn.
Det duggede bag visiret. Vandet sneg sig ind på nakken og i støvlerne. Føj, altså.
Og den lovede Gore Tex i handskerne viste sig at være utæt som en si. Så jeg tjekkede lige én gang til, at navnet var stavet rigtigt på det lille påsyede mærkat.
Jeg købte nemlig engang i 90’erne en walkman vistnok af mærket ’Sonny’ og ikke ’Sony’. Den var meget billig. Og den virkede ikke så længe. Samme misforståelse kunne jo være sket igen.
Og mon ikke handskernes manglende tæthed endnu engang havde en vis sammenhæng med prisen. Hmm – jeg lærer det måske engang.
Erstatning for England
Tyskland var blevet en kærkommen erstatning for det endnu corona-lukkede England. Og hurtigt havde jeg udset mig diverse floder og kanaler som retningsgivende for min MC tur.
Store skibe, sluser og tilfældige oplevelser er altid god underholdning, og selv der i regnen så jeg frem til de kommende dage.
Glückstad tæt ved Elbens udmunding i Nordsøen blev første overnatning. Der var så overarbejde til føntørreren, men også en god schnitzel på tallerkenen og en weissbier til ganen.
Næste morgen trillede jeg Triumph’en ombord på en mindre færge, der bragte mig til sydsiden af Elben. Jeg lod derefter forhjulet pege mod øst i retning mod Hamborg, og de mindste veje langs floden blev dagens første nye oplevelse.
Gradvist blev Elben smallere og smallere, og de kæmpestore containerskibe kom pludselig tæt på. Jeg fangede et udsigtspunkt, hvor det var yderst populært for skibs-spottere at holde til.
Jeg nød udsigten, og satte pris på det smittende engagement blandt de andre tilskuere. Men det var forhåbentligt også det eneste, jeg blev smittet med den formiddag.
Ellers bar området præg af store frugtplantager, og det var egentlig turens første ah-ha oplevelse. For dem ser man jo normalt ikke, når man kommer drønende op fra Elb-tunnelen på A7 med 130 km/t.
Videre mod øst
Min fantastiske Beeline navigation tog mig effektivt gennem den del af Hamborg, som man normalt ikke oplever. Jeg kørte jo fra vest mod øst.
Hernede i den sydlige del af byen og tæt på de møgbeskidte industrikvarterer, var der boligområder, som så ganske bedrøvende ud. Småregnen hjalp nu heller ikke på oplevelsen.
Og barskt blev det også kort tid efter.
Efter en kort færgetur til den modsatte bred, kom jeg forbi den tidligere koncentrationslejr Neuengamme. Lidelserne for de 106.000 fanger der blev indkvarteret der under 2. verdenskrig, var jo ufattelige.
På afstand betragtede jeg det kæmpestore område, og jeg blev berørt og eftertænksom. Heldigvis hviler der nu en andægtig fred og stilhed over arealet. For altid, forhåbentligt.
Langs Elben mod Tangermünde
Og det gik tjept videre mod sydøst langs Elben. Pludselig slog solen og varmen igennem, og det duftede som om harpiksen bare væltede ud af grantræernes stammer.
Fantastisk flotte granskove omsluttede nemlig den bugtede og nyasfalterede vej, og jeg blev høj af køreglæde.
Kilometer efter kilometer fik Triumph’en lov at strække ud mellem de utallige små landsbyer. De bar stadig tydeligt præg af den tidligere østtyske byggestil og vedligeholdelse (ehh…eller mangel på samme), og det var specielt at se de næsten mennesketomme gader.
Elben dukkede op til skue fra tid til anden, og naturen var rolig og kun lettere bakket. Fuglelivet omkring floden trivedes i bedste velgående, og flere steder så jeg store fiskehejrer, der nappede, hvad de kunne få fat i af fiskeguf.
Tangermünde blev turens sydlige vendepunkt, og den velbevarede historiske bymidte var en fryd for øjet og også et tiltrængt overnatningssted.
Elbe Seitenkanal imponerede
Jeg havde på forhånd planlagt en rute mod nord, der bestod af de mindste veje gennem det landlige område. Mange af de gårde jeg passerede, vidnede om hårde tider for de tyske bønder.
Der manglede i den grad vedligeholdelse, og jeg fornemmede tydeligt, at det for tiden ikke bobler af optimisme derude på landet.
Elbe Seitenkanal skærer sig vej ned gennem det nordlige Tyskland, og er en vigtig transportvej for skibstrafikken. Den er lige, lang og flere steder ganske imponerende.
Kanalen krydser flere hovedveje, og føres henover i vildt store brokonstruktioner udformet som kæmpemæssige badekar. Men mest imponerende er Scharnebeck Schiffshebewerk lidt uden for Lüneburg.
Her hæves eller sænkes skibene mellem de 38 meters højdeforskel, som kanalen har netop på dette sted. Det foregår i nogle enorme elevatorer, og konstruktionen var den største af sin art i verden, da den blev færdigbygget i 1974.
Er du til store imponerende byggerier, er dette sted helt sikkert et besøg værd.
Et overset historisk mindesmærke
Du kender sikkert formuleringen, der blev læst op, dengang Danmark blev befriet den 4. maj 1945:
I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.
Den historiske kapitulationsaftale blev underskrevet mellem Montgomery og de Tyske myndigheder på Timeloberg lidt syd for Lüneburg. Der er senere rejst en mindesten, og den spændende historie fortælles på nogle info-tavler ved siden af.
Det var helt rart også at besøge dette meget specielle sted, da jeg jo dagen før havde set Neuengamme. Perspektiverne faldt på plads igen. Thanks, Montgomery…
Vollgas på hotelværelset
Der blev gået til stålet, givet gas og trukket ud i overhalingsbanen. Der blev dyttet, og skiftet position. Der blev navigeret og kørt hurtigt.
Jo, der var Vollgas på aktiviteterne på hotelværelset ved siden af. Men løjerne får jo som regel altid en ende, og åbenbart også for tyskere.
Og hotellet i Lüneburg blev min sidste overnatning, inden det i ro og mag atter gik hjemad.
1.150 km blev det til. Turen var i huj og hast planlagt som erstatning for den oprindelig tur til England, men den viste sig selvfølgelig som en fin destination i sig selv. Det blev til 4 dejlige, spændende og regnvåde dage i det Nordtyske.
Floder, Frihed og Vollgas.
Ach so, ach so – genau, genau…
Hej Jacob.
Inspirerende læsning. Vi er 3 generationer, Far, Barn og Barnebarn, som er i færd med at tilrettelægge en mc-tur til Nordtyskland. Kan du berige os med forhold, som vi bør være opmærksom på?
Hej John
Tak for din kommentar. Det lyder som en dejlig familiebegivenhed I er ved at planlægge. Jeg tror såmænd ikke, jeg har så mange gode input til Jer – måske kun et enkelt: Nyd rejsen – for den er meget vigtigere end destinationen.
God tur