Motorcykel og Munkebjerg.
To ord der uløseligt hænger sammen, når snakken falder på Vejleområdet. Og indrømmet: Det er da en fed bakke.
Ingen tvivl om at den sagtens kan stimulere ur-instinkterne i krybdyrs-hjernen hos langt de fleste af os danske motorcyklister. Men sagen er bare, at du kan få meget mere end de berømte 5 – 6 sving ved at vende blikket den anden vej.
Så lad mig derfor tage dig med på en tur VÆK fra Munkebjerg. Simpelthen i den stik modsatte retning. Jeg var nemlig afsted ude i Vejle ådal på en skøn sensommerdag – og jeg smiler endnu.
Langs fjorden mod vest
Vejle Fjord er også en del af ådalen – den er såmænd bare fyldt op med vand. Det gjorde nu ikke turen langs fjorden mindre attraktiv, og kun få steder i Danmark kan man få en lignende oplevelse på motorcykel. Det ER et herligt stykke asfalt.
Men du skal passe på og tøjle dit need for speed gennem de lækre sving. For flere gange har vejen indbudt til en tættere og hurtigere tango, end diverse håbefulde motorcyklister har kunnet magte.
På denne eftermiddag havde jeg pudsigt nok det hele for mig selv, og det gjorde bare turen ind mod Vejle endnu bedre.
Byens stejle bakker
Måske har du tidligere læst om min tur rundt på Vejles stejle bakker. De er bare fascinerende, ret vilde og nogle endda med trapper som fortove.
Med stigningsprocenter på op til 24%, skal du nok lige tænke dig grundigt om, inden du bevæger dig ind på det terræn med din flere hundrede kilo tunge motorcykel. Især hvis du har tænkt dig at stoppe på vejen opad for at nyde udsigten.
Jeg kunne ikke dy mig for endnu en tur op ad de udfordrende pukler. For de hører ligesom med til ruten, hvis man rigtigt skal udforske Vejle-området, synes jeg. Og endnu engang blev jeg ikke skuffet.
Gl. Kongevej, Kiddesvej og Chr. Winthersvej bød velvilligt på nogle af Danmarks stejleste stigningsprocenter, og jeg grinede smørret, da jeg igen lod Vejle forsvinde i sidespejlene.
Harald Blåtands brobyggeri
Herude vest for byen kunne jeg se vejene bugte sig oppe på ådalens brede sider. Og Triumph’en spandt som en kat.
For det er netop den type småveje, som maskinen så velvilligt lapper i sig. Som en kat over en skål piskefløde. Og jeg tager så gerne tjansen som 1. mejerist.
Jeg cruisede gennem det smukke og solbeskinnede landskab. Små samlinger af gamle huse og idylliske udsigtspunkter var perfekt strøet ud i ådalen, og det var bare at nyde det.
Ved Ravning kom jeg forbi det sted, hvor Harald Blåtand engang opførte en egetræsbro på tværs over engen. Stolperne står endnu dybt nede i mosen, og jeg fornemmede tydeligt den imponerende skala i bygningsværkets dimensioner.
Med en længde på små 800 meter og en bredde på 5 meter, har den helt lige og stærke bro muliggjort en effektiv transport af både mennesker og varer. Og tænk sig: Den blev altså bygget for mere end 1.000 år siden.
Kunst i grusgraven
Efter et lille vend op ad ådalens bakkeside, dykkede jeg igen ned mod bunden ved næste nedkørsel. Og området ved Tørskind åbnede sig i al sin pragt. Triumph’en slugte sving med en umættelig appetit, og jeg kapitulerede.
For dette område var måske det smukkeste på ruten, og uden tvivl hele turen værd. Kommer du på disse kanter, må du ikke misse Tørskind. Ser du godt efter, kan du også fange en grusvej eller to, hvilket jo for nogle tilfører lidt ekstra spænding på 2 hjul.
Og her finder du også Tørskind Grusgrav. Her fik den markante kunstner Robert Jacobsen tilbage i 80’erne mulighed for at opføre nogle fantastiske værker, og de store installationer bidrager med en ekstra dimension i det markante landskab.
Parkeringspladsen ved området bruges hver onsdag aften i sommerhalvåret desuden som samlingssted for klassiske biler og motorcykler. Der trilles også en pølsevogn ind på pladsen, og det vrimler med glade og entusiastiske petrol heads. Det bør du opleve.
Bindeballe Købmandsgaard
Jeg lod Triumph’ens moment trække mig videre gennem det svungne landskab, og kun et par kilometer senere stoppede jeg igen. For Bindeballe Købmandsgaard er helt sikkert altid et besøg værd og et yndet udflugtsmål, og jeg kastede velvilligt anker.
Her finder du et klassisk udvalg af købmandsvarer, bolsjer, tobak og bjesk fra før Verden gik af lave. Indretningen i butikken er helt som i gamle dage, og der emmer af idyl og dejlige dufte.
I baggården findes der en lille cafe, og her serveres der den skønneste kaffe og de dejligste kager. Hvis du ikke kan få nok af denne oase, er der desuden mulighed for at overnatte i hytter eller i eget telt.
Jeg sad og nød solens stråler, mens den varme kaffe dampede i koppen. I luftlinje havde jeg måske kun bevæget mig 25 kilometer væk fra foden af Munkebjergbakken, men hvilken perfekt motorcykelrute det havde været.
Ja, det kan godt være, at det er lige i min baghave, og jeg har kørt turen mange gange før. Men lur mig om ikke jeg tager samme aftentur igen inden alt for længe.
Og nu ved du hvorfor.
PS: Du skal da også følge W Moto på Facebook – tjek siden her