’Hvis du lige holder døren, så triller jeg den ud og får den i gang’, siger Marius fra Special Motorcykler i Aalborg. Udenfor skinner oktobersolen skarpt, og inden længe står XT’eren – eller T 12’eren som den også kaldes – på fliserne og stråler indbydende.
Marius vækker den 1200 cc 2-cylindrede kæmpe til live. Og så kigger han mig bare i øjnene. Uden at sige noget. Han vil se min umiddelbare reaktion på lyden.
Og den udebliver ikke. For klangbunden lyder dyb og meningsfuld. Jeg får et flash back til en gang, hvor jeg som knægt stod i hjembyens kirketårn. Og pludselig startede ringningen.
Okay… sammenligningen er nok lige til den gode side, men du ved hvad jeg mener.
Jeg smiler, og glæder mig bare til den næste halve times tid i selskab med den højbenede Yamaha Super Ténéré. Forventningsfuldt spænder jeg hjelmen. Jeg er klar.
King of the road
Med en sædehøjde på små 90 cm, er en Yahama XT 1200 Super Ténéré en motorcykel, der passer perfekt til en fyr som mig på 189 cm. Proportionerne passer bare instinktivt, og jeg sidder bedre, end jeg tidligere har gjort på nogen anden MC.
Det brede styr giver mig en følelse af fuld kontrol, og fra min høje position har jeg trafikkens bedste udsyn. Dette er selvfølgelig sammenlignet med min elskede cruiser style Triumph Bonneville America, men alligevel er jeg imponeret. Heroppe fra kan jeg se, hvad der sker i trafikken langt omkring mig.
Vil du endnu højere op, rejser du dig bare i fodhvilerne. Her står man dejligt neutralt, og det tager mig kun 2 sekunder at forestille mig stå i denne position på en lille bjergsti i Alperne. I dag sker det blot på en knastør asfaltvej mellem et par bunker af grus på havnen i Aalborg.
Men tilbage til proportionerne. Altså hvordan ’den passer’. Og geometrien mellem styr, sæde og fodhvilere spiller bare, og det er ikke lyv, når Yamaha påstår, at her kan du nemt sidde en hel touring-dag. I øvrigt siger Marius det samme.
Jeg sniger mig op på motorvejshastighed for at fornemme beskyttelsen bag vindskærm, skærme og plastikskjolde. Vindskærmen kan justeres manuelt, og på prøvecyklen står den ca i midterposition.
Jeg kan godt fornemme vinden omkring hovedet, men jeg har ikke noget vindtryk på hjelmen som sådan. Fra brystet og ned har jeg en følelse af at sidde godt i læ, og det bekræftes, da jeg vipper knæene ud til siden. For først da kan jeg mærke vindpresset.
En Super Ténéré i action
Du han nok allerede gættet det, men den 2-cylindrede 1200cc motor leverer en blanding af saft, kraft, vitaminer og rugbrød, så det er en fryd. Det er forbandet overbevisende, og den 6-trins gearkasse fungerer helt, som man kan forvente.
Motoren sætter ikke mærkbare spor i form af vibrationer eller andet ubehag, men giver dig derimod blot mulighed for altid at have power nok. Uanset om du kravler afsted i terrænet, eller er i transit gennem Tyskland med 170 km/t. Yamaha’en skal nok levere.
Affjedringen er forholdsvis fast men dog ikke mere, end at du sagtens kan snuppe en jernbaneoverskæring med landevejshastighed. Og den svinger så det er en fryd, og virker dejlig letkørt.
Vendinger og snævre manøvrer føles også helt udramatiske, og det skyldes selvfølgelig en god kombination mellem det brede styr, vægtfordelingen og affjedringen.
Det hele slutter jo nede ved de fede blå fælge. For der skal al kraften overføres, hvilket sker med kardan. Ingen kædesmøring eller -justering her. Ja tak.
Og når der skal stoppes igen, bider kaliberne foran på 2 stk 310mm skiver. I kombination med den effektive bagbremse, kommer der nemt og hurtigt styr på krabaten.
Detaljer der tæller
Jeg stopper op, og går lidt rundt om maskinen i den intensive efterårssol. Indtil nu er alt positivt, og det er vel også hvad man kan forvente af alle nye motorcykler. Der er jo ingen af de store fabrikanter, der sender noget decideret skrammel på markedet.
Jeg synes, en Yamaha XT 1200 Super Ténéré ser fantastisk godt ud. Og bare en detalje som at begge forlygter lyser når nærlyset er aktiveret, tæller også positivt hos mig. Hele maskinen udstråler en dejlig robust- og pålidelighed, og den er designet til at blive brugt.
Men hmmm – plastikdelene der er monteret ved kåbesektionen, omkring motoren og som skjold på udstødningen, synes ikke så robuste. Jeg har mine tvivl, om de vil kunne holde til en tur rundt om jorden, men på den anden side set – hvem kører lige derhen?
En anden detalje undrer mig lidt. Oliefilteret er monteret umiddelbart i retningen bag ved forhjulet, og det ser ret udsat ud.
Her behøver man ikke køre helt til Uzbekistan for at udfordre den detalje – det vil man såmænd også kunne gøre på en dansk grusvej. Men mon ikke der er et udstyrskatalog, der kan råde bod på den risiko.
Én gang XT – altid XT
Jeg startede min MC karriere på en Yamaha XT 550. En skøn enstamper der desværre led en alt for tidlig død. Den får en venlig tanke, da jeg igen parkerer den noget større, flottere og langt mere moderne XT 1200.
Det ER en Super Ténéré, men det er også en legende, der er på vej på pension. Den nye Euro 5 norm gør, at modellen udfases, og der går nok en rum tid, inden vi ser en ny og revideret udgave af den store adventurer fra Yamaha.
Mit problem er bare, at jeg netop er blevet smaskforelsket i maskinen med de blå fælge. Og XT 1200’eren er uden tvivl rykket helt op som nummer 1 på min ønskeliste. Hmm – hvad pokker gør jeg?
Nå, men der står vist skrevet et sted, at den første skal blive den sidste. Og det er helt fint for mig.
Altså blot så længe det er en Yamaha XT vi taler om.
Tak til Special MC for prøveturen på den fuldvoksne Yamaha XT 1200 Super Ténéré.
Dens siddemøbler er ikke 90 cm.
Men 84 cm. Sant sædet kan sænkes idet en ramme under sædet flyttes på 5 sekunder. Derved reduceres sædehøjden til ca 81 cm.
Hej Kim.
Ifølge Yamahas hjemmeside kan sædehøjden vælges til enten 845mm og 870mm. Det er det jeg kalder små 90 cm. Nå men skidt med det, for det er under alle omstændigheder en skøn mc.
Mvh Jakob