Der ER altså bare noget ved at forcere en god snestorm, for så at krybe i ly og varme med andre forårshungrende motorcyklister, og sammen nyde en god MC-udstilling med alt hvad det indebærer. Nu er jeg blevet helt sikker i min sag, for sidste år var vi 4 gutter der tog bilen til Hamborg Motorrad Tage, og i år besøgte jeg Chicago Motorcycle Show.
I begge tilfælde satte vintervejret sit præg på bilturen til og fra udstillingen, og i begge tilfælde var selve udstillingen bare en fantastisk oplevelse. I bund og grund er det nok slet ikke så mærkeligt. I månedsvis har man været tvunget til at leve på sidste sæsons gode minder, og dagslys, rimelige temperaturer og tørvejr er alt sammen noget der synes uendeligt langt væk. Og pludselig står man inde i en dejlig varm oplyst hal omgivet af de fedeste motorcykler og udstyr, og det hele er kun udstillet for at fornøje dig og alle de andre motorcyklister omkring dig.
Udstillingen i Chicago fandt sted i Donald E. Stevens Convention Center der meget bekvemt ligger i umiddelbar nærhed af Chicago O’Hare International Airport. Jeg havde heldigvis ikke behov for at flyve dertil, for kun efter et par timer i bilen på den sneklædte Interstate 90, parkerede jeg næsten lige overfor messecenteret.
Jeg skuttede mig i kulden mens jeg stod og ventede på at blive ført gennem trafikken, der blev dirigeret af security-vagter. Bilkøen af de lidende motorcyklister var lang, og det krævede professionel guidance at få det hele til at glide, så alle kunne finde en p-plads. Men de kan altså noget de gode amerikanere, når det kommer til store arrangementer og de nødvendige kapaciteter: Der gik ikke lang tid inden billetten var købt, og jeg var hurtigt inde hvor det hele skete.
Åhh, hvilket kæmpestort paradis. Her var alt hvad et biker-hjerte kunne drømme om, og jeg startede straks på turen rundt blandt alle fristelserne. Der var selvfølgelig en masse nyheder som jeg glædede mig til, men også de vildt flotte custom bikes skulle have et nærmere eftersyn. Og så var der jo alle de fristende boder med alskens udstyr som også skulle checkes – så jo, der var nok at gå i gang med.
Jeg stilede lige ned mod Triumph standen, for hvad med den dér 1200 Scrambler – var den nu lige så fed som alle magasiner og blade havde udråbt den til at være? Der stod kun en XC model og ikke en af de højbenede XE modeller som jeg ellers havde håbet på. Men ok – XC’eren kunne også sagtens friste mig, for det er bare et super design, og jeg fandt mig rigtig godt tilpas på maskinen og sad fantastisk på det høje sæde. Den kunne være meget interessant at prøve engang, men det bliver nok også ved det. Jeg har hørt at priserne starter ved 230.000 DKK, og det gør det det ikke realistisk at starte nogle købsovervejelser hos mig overhovedet.
Videre til Yamaha, for Niken var landet. Den 3-hjulede nyhed der blev lanceret sidste år, er vel sammen med de elektriske motorcykler et godt bevis for at industrien udvikler sig og konstant tester og udvider grænserne. Men altså, argh – ja, jeg ved ikke rigtig: Den var faktisk lidt pænere end jeg havde regnet med, for jeg syntes at dimensionerne passede ok sammen til den helhed som den er, men jeg skal aldrig have en. Jeg er blevet for gammel til 3-hjulede køretøjer.
Den skal nu nok blive en succes – bare vent og se. Nu bliver den eksponeret til hele verden som kamera-motorcykel ved de største cykelløb, og jeg er sikker på, at det vil medføre en enorm interesse.
Jeg blev glædelig overrasket over at se den re-designede Suzuki Kantana. Den fik fuld fokus på Suzuki standen, og det med rette. Den ser på en gang både ny og velkendt ud med det karakteristiske ’næb’ under forlygten, men den er også vokset på næsten alle leder og kanter. Jeg syntes den så ud til at være et godt bud på en bestseller i sport/touringklassen, hvor konkurrencen ellers er skarp og intens.
Også Suzuki’s SV650 er efterhånden en klassiker, men den følger fint med tiden og var udstillet i en fed farvekombination. Mon ikke der langes nogle stykker af dem over disken hos forhandlere verden over, og garanteret også i DK.
BMW’s nye 1250 cc motor har efterhånden fundet vej til en række af de imponerende tyske modeller. Jeg ved godt, at de udstillede modeller var i top-spec. men helt ærligt: Det er svært at forestille sig en bedre motorcykel at smide dén 1250’er nedenunder, for derefter lige at køre til Paris og drikke eftermiddagskaffe. BMW er uomtvisteligt et premium brand, og det med rigtig god grund. Basta.
Midt på standen stod en K 1600 i amerikansk politi-trim. Den så bare imponerende og ret så frygtindgydende ud. Jeg faldt i snak med en kvindelig BMW-repræsentant, og hun fortalte mig om modellens mange fortræffeligheder. Det viste sig, at hendes mand kørte patrulje i Californien på netop sådan en maskine, og jeg må sige, at hun var fuldt vidende om alle tekniske detaljer på mandens køretøj.
Selvfølgelig var de amerikanske fabrikanter også stærkt repræsenteret. Harley Davidson havde en imponerende stand, og det samme gjaldt Indian. Jeg er altså bare så vild med den HD Road Glide, og her på udstillingen stod den i en fantastisk bronzefarvet version med højt styr og diverse ekstraudstyr. Ligesom med Triumph Scrambler’en er det bare ikke realistisk at jeg nogensinde får danske plader på en, men her i USA udlejes de via Eagle Rider. Det kunne da godt være at man skulle overveje det for en weekend her senere på foråret…
Tilbage til Indian: De havde den meget omtalte FTR 1200 udstillet, og den fik meget opmærksomhed. Forståeligt nok, for det er bare en fed maskine. Jeg dryssede rundt på standen og fandt også en hårdtpumpet Scout med højt styr – jeg var dog overbevist om, at jeg kun ville have overarme til et par miles, hvis jeg kom afsted på den.
De udstillede custom bikes var i særklasse. De fleste var baseret på Harley’er, og de tusindvis af timer der sikkert var investeret i projekterne havde resulteret i de vildeste og mest imponerende maskiner. Gang på gang blev jeg overrasket over den vanvittige kreativitet og voldsomhed i ombygningerne som maskinerne havde undergået. De var udstillet i gangarealerne og man kom således naturlig forbi dem på sin vej rundt i udstillingsområdet. Wauw.
Jeg havde længe gået og overvejet om det mon ikke snart var ved at være tid til at investere i en ny hjelm. Min gamle HJC gør det såmænd stadig udmærket, men jeg havde hørt meget godt om Shoei ’s opdaterede program. Jeg prøvede både en RF-1200 og en RF-SR, og jeg var slet ikke i tvivl: SR’en passede mig bare helt perfekt, og den matblå farve var lige i øjet. Desuden var der en speciel tilbudspris på messen, så jeg skyndte mig at købe en.
Udstyrsboderne bugnede, og det var let at blive fristet til mange andre indkøb af tøj, støvler, gadgets og andet godt. Endnu engang blev jeg bekræftet i, at en motorcykeludstilling er en af de bedste vinterbeskæftigelser man kan foretage sig. Det blev en fantastisk dag på Chicago Motorcycle Show, og har du lyst til at komme med en tur rundt, er du velkommen til at se med her:
https://youtu.be/uELbl7DEiVU