Jeg har engang løbet et maraton, og hvordan professionelle atleter kan gøre det på kun godt 2 timer, er mig nu helt uforståeligt. Den samme forskel på mig og proff’erne gælder også på golfbanen. Og på motorcykelværkstedet. Og så mange andre steder. Dem der rigtigt kan, kan bare. Respekt for det.
Jeg har også taget mange billeder med min telefon, og nogle af dem synes jeg faktisk har været ok. Altså ok sådan at forstå, at de var disponeret rigtigt – det syntes jeg i hvert fald selv – når det kom til motiv, forgrund, baggrund og så videre. Men jeg må bare indrømme: Det samme gør sig også gældende med fotografering. Jeg er da SÅ langt bag de professionelle fotografer. Det fandt jeg ud af, den dag jeg mødte Alexander Rosebrock.
Det var en fantastisk aften i august. Jeg have rigget motorcyklen og hjelmen til med GoPro kameraer. Jeg ville udnytte det sidste af dagen til at få skudt et review om min nye Belstaff Ariel motorcykeljakke, og jeg kom afsted lige i solnedgangen. Det var stadig varmt og alt i alt bare en perfekt sensommeraften. Afsted mod Vejle Ådal.
Jeg kørte mod vest ad små veje, så solen skinnede imod mig. Jeg regnede med, at det ville give de bedste optagelser af min nye jakke, som jeg havde fået leveret i farven ’Racing Red’. Små 10 kilometer hjemmefra var jeg færdig med optagelserne, og jeg begyndte at overveje, hvor jeg skulle tage det billede, som jeg ville benytte til forsiden på YouTube, engang når filmen var færdigredigeret.
Så slog det mig: Fjordenhus på Vejle havn, selvfølgelig. Aftensolen ville jo være på fra vest, og dermed måtte jeg kunne finde en mulighed for at tage en selfie med Belstaff jakken, Triumph’en og bygningen i ét og samme skud. Jeg tænkte på, at det nok ville kræve en lang arm at få det hele med, men mon ikke der ville være en venlig person, der kunne overtales til at tage billedet.
Jeg trillede ind på havnearealet og så, at der var mange andre, der havde valgt denne dejlige aften til en tur på havnen. Og især Fjordenhus tiltrak sig mange, og af god grund. Det er et fantastisk bygningsværk som Olafur Eliasson har designet, og det er verdensklasse arkitektur – og tænk sig, det er altså ‘bare lige nede på havnen’ i provensionelle Vejle.
Jeg kørte selvfølgelig videre i retning mod bygningen og molekanten. En motorcykel kan jo komme frem alle steder, og jeg så ikke umiddelbart nogle skilte der skulle holde mig fra at komme så tæt på som muligt.
Og dér stod han så. Med hans mega seje kameraudstyr på en tripod, og et søgende blik hen mod Fjordenhus ca 50 meter længere væk. Jeg kørte direkte over til ham. Spurgte om han ville tage et par billeder af mig – bare med min iPhone, selvfølgelig. Og først bagefter kom jeg til at tænke på, at jeg jo havde henvendt mig til ham i fuld ’mondering’ godt skjult bag hjelm og solbriller.
Men han var frisk og svarede, at han ikke ville tage nogle billeder med min telefon. Derimod ville han gerne skyde nogle med hans eget kamera. Og sådan blev det så. Vi faldt hurtigt i snak, og han fortalte mig, at han var kørt fra Herning til Vejle blot for at forevige netop den bygning i det fantastiske lys. Ja, da vidste jeg at han var professionel til fingerspidserne.
Det blev også ganske klart, da han næste dag sendte billederne til mig elektronisk. Kvaliteten var uimodståelig. Måden han havde fanget detaljerne og vinklerne i det fantastiske lys var et synligt resultat af, at han mestrede både det kreative og det fototekniske.
Som så mange motorcyklister har jeg altid ønsket mig nogle gode billeder af mig selv sammen med maskinen. Nu har jeg dem, og jeg glæder mig over dem, hver gang jeg ser dem. Du må selv bedømme resultaterne, men jeg vil selvfølgelig ikke lægge skjul på min begejstring.
Måske synes du også det er på tide, at du og din motorcykel foreviges på et top-professionelt billede. I givet fald får du hermed min anbefaling til at kontakte Alexander Rosebrock.
Alexander kan bare noget med det kamera. Og så kan vi andre jo fifle rundt med vores telefon-kameraer, som vi nu bedst formår. Godt jeg mødte ham en tilfældig aften på havnen i Vejle.