Drømmer du om tage motorcyklen med derud, hvor der er højt til himlen, frit udsyn til horisonten og lange lige veje?
Altså ud til et fantastisk sted hvor man hilser på hinanden, også selvom man ikke kører MC? Helt derud hvor de små vejboder kun sælger kartofler, og hvor den lokale købmandsbutik faktisk går godt?
Tja, så behøver du ikke lede længere. Og du behøver heller ikke indløse en billet til South Dakota, USA.
Tag du blot til Midtjylland. Tag til Sdr. Omme.
Gavlmalerier og søndagsro
Jeg startede som sædvanligt min tur i det idylliske og lerholdige Østjylland. Bakkerne ved Jelling krøllede vejene i det markante landskab, og udsigten til Harald Blåtands tidligere besiddelser imponerede mig endnu engang.
Septembersolen havde ventet på sig denne søndag, men nu klarede det op og tørrede de fedtede veje. Måske ville dette blive årets sidste tur, og jeg skænkede sæsonen et par venlige tanker.
Hvis det sluttede i dag, ville jeg ikke være skuffet, for Triumph’en havde jo endnu en sommer taget mig med ud på fantastiske oplevelser.
Jeg stak af mod nordvest. Passede mig selv på den brede hovedvej, og bemærkede instinktivt at landskabet forandrede sig. Fladere og på en måde lidt lettere. Og senere skulle dét blive endnu bedre.
Byen Brande dukkede op i horisonten, og den kan jo stadig ikke lyve sig fra at være en tidligere gennemkørselsby på landevejen mod Herning. Der var godt nok stille sådan en søndag eftermiddag.
Men gavlmalerierne, som du finder rundt omkring i byen, var fantastiske, og er helt sikkert mere end blot en gimmick. Kommer du på disse kanter, kan en rundtur i byen absolut anbefales.
Danmarks Klondyke – det brune kul
Lidt nord for Brande findes Søby Brunkulslejer. Her blev der især under 2. Verdenskrig udgravet brunkul til brug som brændsel rundt om i Danmark.
Området er enormt, og en tur igennem viser med al tydelighed, at arbejdet med de dybe udgravninger har ændret landskabet for altid. Nu er udgravningerne halvfyldte med grundvand, men det er ikke svært at forestille sig dimensionerne.
Historien der knytter sig til Søby er ret enestående. Her opstod der et lille selvstændigt lokalsamfund med 4 – 5.000 indbyggere, hvor arbejderne og deres familier levede på godt og ondt.
Det var et Klondyke, hvor mulighederne for at tjene penge var drivkraften, og et dødsensfarligt arbejdsmiljø var risikoen.
I dag dannede p-pladsen foran det lille frilandsmuseum mødested for en klub af bil-entusiaster. Nypudsede stod skuderne linet op, mens de stolte ejere spiste medbragt frokost på rødternede duge.
Bøvl, men ingen ballade
Jeg lod Triumph’en falde til ro på godt 3.000 omdrejninger på de lange lige veje mod vest. Vinden var i øst, og solen varmede rygskjoldet op som på en varm sommerdag. Det var næsten for godt til at være sandt.
Skjern Å løb dovent under vejen, da jeg passerede Skarrild. Den er storebror til en lang række mindre vandløb i området, og verdens største laks findes faktisk også heromkring.
Godt nok i form af en stenskulptur, men dette stykke land art er ganske imponerende. Du finder krabaten i en skovlysning lidt syd for Skarrild, og den er helt sikkert et besøg værd.
Jeg cruisede på småvejene på må og få gennem de skovklædte plantager. Idylliske og flot istandsatte husmandssteder lå spredt mellem store landbrug og enkelte bysamfund. Som Bøvl, blot for at nævne et eksempel.
Uden for Sdr. Omme vidnede de store lyngarealer om lette jorde, og bunkerne af nyligt optagne kartofler lå sirligt på markerne og ventede på yderligere transport og forarbejdning.
Så send lige en venlig tanke til Sdr. Omme, når den næste skovlfuld letsaltede pomfritter rammer din middagstallerken. De starter nemlig turen som superfriske råvarer herude i Midtjylland.
Hjemad og ramt i biker-hjertet
Langsomt måtte jeg overgive mig og erkende, at turen igen gik mod sydøst. Hjemad til bakkerne, hjem til beskyttende læ bag hækken og hjem til træer der faktisk vokser vertikalt.
Min sensommertur på prærien blev måske nok en af de sidste i sæsonen, men jeg smilede alligevel hele vejen tilbage til Sky Loungen. For nogle gange mærkes det bare SÅ tydeligt, hvorfor man kører motorcykel.
Og turen til Midtjylland hørte helt sikkert til i den kategori.