Der går rygter om, at hele Langeland er til salg. Ja, måske har du også hørt, at hele øen faktisk på vej mod en reel affolkning og en ultimativ konkurs.
Men er der noget at sige til det?
For er det ikke også bare et uendeligt fladt og kedeligt landskab, hvor der ikke rigtig er nogle der gider at bo?
Desuden skulle fremkommeligheden på vejene være ganske besværet af, at alle holder loppemarked med al deres indbo. Jo jo, det vælter vist nok ud af indkørslerne og helt ud på vejene med alt fra sengeborde til Arffmann sennepsglas.
Ak ja, fordomme er der nok af. Og som altid er der kun én metode til at finde ud af, om der er hold i rygterne: Tag afsted og se dig omkring med dine egne øjne.
Det gjorde jeg på en tidlig forårsdag. Det var koldt, klart og blæsende. Det var årets første motorcykel-tur. Og det var fedt. Rigtig fedt. For rygterne passer jo ikke.
Langeland er fantastisk.
Ok, selvfølgelig findes der et par håndværkertilbud – men herregud. De gør der jo alle steder.
Langelands vilde heste og Koldkrigs-historie
Jeg trillede over den ret så imponerende bro til Rudkøbing. Vinden rev godt og grundigt i Yamaha’en, men vel nede på den anden side, tog jeg en lille drive through i købstaden.
Små, hyggelige gader med brosten, stokroser og skæve huse. Der manglede bare ca 20 grader på termometeret, så ville der helt sikkert have været lørdags-jazz og fadøl i de hyggelige gårdhaver.
Men jeg stak af mod syd. Fulgte landevejen mod Bagenkop og zig zag’ede mig mellem regnbygerne indtil jeg kom til Humble.
Et kort tjek af de lokale forladte mejeri-bygninger fortalte med al tydelighed, at det var lang tid siden, den berømte Humble-ost blev produceret på de egne. Små-melankolsk fandt jeg hurtigt et fremadgående gear, og Super Ténéré’en sprang glad ud på de små veje.
Og så blev det interessant.
For herude åbnede der sig et landskab, som jeg slet ikke forventede at se. Vejene snoede sig gennem bakker og dale, og jeg hujede bag hjelmen.
Det åbne og storslåede landskab på sydsiden af øen er også levested for vilde heste, og T-12’eren vrinskede opstemt. Der var praktisk talt ingen trafik, og jeg nød svingene i fri dressur.
Langelands-fortet viser et stykke Koldkrigs-historie på dansk grund, og desværre nu med fornyet aktualitet. Et tidligere besøg stod ret så klart i erindringen, og kommer du på disse egne, skal du ikke snyde dig selv for en tur rundt på det store areal.
Fra grus til slot
Min MC tur førte mig ad de allermindste veje ud til Langelands østkyst. Pusse-nusse stråtækt idyl med udsigt til det glitrende Storebælt lå spredt ud i det flotte landskab.
Højdedrag med gamle møller vidnede om tidligere tiders landbrug og tilhørende industri. For mig fungerede de som pejlemærker mellem eng og skov, og jeg fortrød, at jeg aldrig rigtig havde været der før.
Pludselig var det tid for tjek af traction control’en, for den smalle vej skiftede til et stykke med grus. Ok, så pyt da.
Et par vrid på håndtaget bekræftede mig i, at elektronikken virkede ganske upåklageligt. Og så var det tid at nyde udsigten og omgivelserne i stedet.
Grusvejen fortsatte helt ude ved kysten, og endnu en gang havde jeg det hele for mig selv. Jeg stoppede op og faldt i svime over det blå vand – og endda med Spodsbjerg-færgen i sigte et sted langt ude i horisonten.
Flere små veje. Flere dumme fasaner. Og flere skilte til jættestuer.
Sidstnævnte findes til overflod på den lange ø, så har du hang til at møve dig ind i trange, mørke huler ved højlys dag, er de nok et besøg værd. Jeg nøjedes dog med skiltene.
Yamaha’ens gearskifter blev flittigt motioneret, da jeg bevægede mig nordpå. Jeg glemte alt om GPS’en, og kørte kun på fornemmelsen. Oplevede hvordan Langeland bare kom til mig.
Ja, selvfølgelig findes der forladte og triste huse. Men der dukker også mange perler op, hvor man virkelig kan se, at ejerne har fanget potentialet i at få noget value for money.
Jeg endte i Tranekærs idyl og bakkede omgivelser. Slottet var blæret rødt på en baggrund af en dybblå himmel.
Det blev afslutningen på årets første motorcykeltur. Jeg tænkte på, om Langeland således ville sætte standarden for resten af den kommende sæson.
For SÅ er der godt nok noget at glæde sig til.
PS: Hvis du ikke allerede har været der, skal du da lige tjekke og følge W Moto på Facebook – du kan trykke dig videre her